X Factors app er tilbage!
Når X Factors liveshows begynder i aften, så kan du bruge den til at stemme på dine favoritdeltagere - helt gratis.
Du kan også quizze og vinde billetter, så du kan blive publikum til et liveshow i X Factor-studiet i DR Byen. Du kan se video-højdepunkter. Og du kan lære deltagere og dommere meget bedre at kende.
X Factor-appen findes både til iPhone, iPad og til Android-telefoner og -tablets. Søg på 'DR X Factor' i App Store eller Google Play.
Det er vigtigt, at du har den nyeste udgave af appen, for at du kan stemme. Så sørg for at hente eller opdatere den.
Hvordan stemmer jeg?
Du kan stemme med appen hver fredag aften, når X Factor bliver sendt på DR1.
Du kan stemme én gang på hver deltager. Afstemningen åbner og lukker, når værten siger det på DR1. I appen er det gratis at stemme.
Du kan også stemme med sms - det koster 1 kr. plus evt. sms-takst pr. stemme.
Hvorfor kan jeg ikke få appen til at virke?
Det skyldes sandsynligvis, at du bruger et gammel operativsystem på din telefon eller tablet. Tjek hvilket system, du har.
iOS / Apple DR X Factor-appen virker fra iOS 9,2 og opefter. Hvis du benytter en tidligere udgave af iOS, så skal du opdatere dit operativsystem.
Android DR X Factor-appen virker fra versionerne 5,0 og opefter. Hvis du benytter en tidligere udgave af Android, skal du opdatere dit operativsystem.
Hvorfor kan jeg ikke se og stemme på de nye deltagere?
Du skal opdatere appen.
Hvis du har iPhone eller iPad, er det nok at opdatere appen.
Hvis du har Android, så skal du slette den gamle app og downloade den nye.
Så kan du se de nye deltagere og stemme på dem.
Behøver jeg at logge ind?
Ja, du skal være logget ind for at kunne stemme.
Hvordan logger jeg ind?
Du logger ind på appen og bliver klar til at stemme sådan:
- •
Åbn appen og tryk på knappen 'Stem'.
- •
Indtast dit telefonnummer i appen - så får du en kode pr. sms.
- •
Indtast koden i appen - så kan du begynde at stemme.
Du kan ikke logge ind i appen ved hjælp af Facebook eller Twitter, som man kunne sidste år.
Hvordan stemmer jeg fra Færøerne?
På Færøerne kan du selvfølgelig også stemme til X Factor. Det skal du gøre pr. sms.
Det gør du ved at sende en sms til 1212. Det koster 1 kr. plus sms-takst.
Her kan du også stemme én gang på hver deltager.
Her er sms-koderne:
Unge solister
- •
VITA – VIT
- •
OLIVER – OLI
- •
SIGMUND – SIG
Voksne solister
- •
RASMUS – RAS
- •
JAMIE TALBOT – JAM
- •
ANJA NYNNE – ANJ
Grupper
- •
SOL & CHRISTIAN - SOC
- •
ANNE METTE & TOMAS – AMT
- •
PLACE ON EARTH – POE
Du kan desværre ikke stemme med DR X Factor-appen på Færøerne. Det kræver nemlig et dansk telefonnummer med landekode +45 at registere sig på appen.
Hvordan fungerer cookies?
I DR X Factor-appen placeres cookies for Ensighten og Google for at måle statistik og optimere brugeroplevelsen.
På dr.dk kan du læse om DRs generelle politik om cookies og privatliv.
Hvordan kontakter jeg jer?
Har du spørgsmål til X Factor-appen, så skriv til os på denne mailadresse.
Hvis du har kommentarer og spørgsmål til tv-showet X Factor, så kontakt os via DRs normale kontaktsystem. Tryk her.
Vilkår & betingelser
X Factor-siderne på dr.dk og appen er lavet efter tilladelse fra rettighedshaverne og deres vilkår, som du kan læse her.
X Factor er et varemærke, der tilhører Fremantle Media Limited og Simco Limited. Licenserne tilhører Fremantle Media Enterprises.