Blachman sender grædende Sophia hjem

Blachman førte kniven og valgte at sende Sophia ud af X Factor. Hun havnede i farezonen sammen med Baraa.

Nu har X Factor-dommer Lina Rafn kun én deltager tilbage i X Factor.

Hendes meddommer Thomas Blachman valgte nemlig at sende deltageren Sophia ud af konkurrencen, efter hun havnede i farezonen sammen med den unge deltager Baraa.

- Jeg kan ikke sende en ung mand, der kommer med denne her karisma hjem…

Sophia er dermed ude af X Factor, og Lina er nu den dommer, der står absolut svagest i X Factor.

Har kun Jógvan tilbage

I første liveshow havnede to af hendes deltagere i farezonen, og hun valgte at sende Nanni ud af konkurrencen, mens hun i sidste uge igen førte kniven, hvilket resulterede i gruppen Finn & Ries exit.

I aften var det altså Thomas Blachman, der sendte endnu en voksen deltager hjem.

Linas eneste tilbageværende kort på hånden er dermed færøske Jógvan.