Saxofon-bonanza i Grand Prix-finalen: Epic Sax Guy er tilbage

Moldova og deres 'Epic Sax Guy' overgår sig selv i aftenens finale.

Den energiske gruppe SunStroke Project giver alt, hvad de har i sig i aftenens finale i Eurovision Song Contest.

Især deres kendte saxofonist Sergey Stephanov får vist sig frem. Præcis som han gjorde i 2010, da SunStroke Project også reprænsenterede Moldova i den store musikkonkurrence.

Efter deres optræden i 2010 blev han nemlig kult og kendt som 'Epic Sax Guy'. Han blev et stort hit på YouTube, hvor videoen af ham, der spiller saxofon, gik viralt og blev set af millioner verden over.

Tidligere på ugen udtalte Sergey Stephanov, at han i år ville prøve at fordoble succesen fra 2010. Og han og resten af SunStroke Project gjorde et ihærdigt forsøg med endnu en skøn, simpel koregrafi til deres sang 'Hey Mamma!'.

Gruppens andre medlemmer er sangeren Sergei Yalovitsky og violinisten Anton Ragoza.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5911ab5fa11fa0122cf73138