VIDEO Genoplev Ruslands fredssang til Europa

På trods af deres indblanding diverse politiske episoder rundt omkring i Europa, var Ruslands bidrag ved Eurovision en vaskeægte fredssang.

Sidste år, da Eurovision Song Contest blev afholdt i København, gav de gamle B&W-haller genlyd på hele Refshaleøen af buhråb fra vrede publikummer, da Ruslands bidrag gik på scenen.

Det skete ikke i år - tværtimod står Rusland særdeles stærkt, hvis man spørger bookmakerne, og DRs Grand Prix-ekspert og kommentator Ole Tøpholm kalder Polina Gagarinas optræden for "Ruslands stærkeste nogensinde".

Hun synger om fred i verden på balladen 'A Million Voices', og det kan synes en smule ironisk for nogle, givet Ruslands indblanding i diverse politiske situationer rundt om i Europa.

Alt andet lige er europæerne altså tilsyneladende vilde med sangen, som blandt andet lyder ordene "Praying for peace and healing//I hope we can start again".

Se hele Polina Gagarinas optræden i videoen øverst.