Torsdag den 10. maj kan blive en stor skandinavisk aften i Melodi Grand Prix-sammenhæng.
Her kan alle tre skandinaviske lande, Danmark, Norge og Sverige, nemlig kvalificere sig fra den anden semifinale til den store finale i årets Eurovision Song Contest.
Danmark og Norge skal på scenen i den første halvdel af semifinalen, mens Sverige optræder i den sidste halvdel.
Det blev udfaldet af den lodtrækning, som fandt sted i årets værtsby, Lissabon i Portugal, mandag eftermiddag.
Det er første gang nogensinde siden introduktionen af semifinalerne, at Danmark, Norge og Sverige er havnet i den samme semifinale, og dermed kan tv-seerne i de tre lande altså stemme på deres naboer og – måske – hjælpe hinanden i finalen.
Op til danskerne at vælge den rigtige sang
På papiret får den danske deltager et ganske fornuftigt udgangspunkt, mener den danske Grand Prix-kommentator, Ole Tøpholm.
Men, understreger han, intet er afgjort på forhånd.
- Som altid er det op til os selv at afgøre det. Stiller vi med en god sang, kommer vi i finalen, siger han og peger ud over vores skandinaviske naboer på lande som Tyskland, Holland, Polen, Letland, Malta og Australien som værende lande, vi skal håbe, der sender point i Danmarks retning.
I alt 43 lande deltager i årets Eurovision Song Contest, som i år finder sted i Portugals hovedstad, Lissabon.
Det bliver første gang nogensinde, at det sydeuropæiske land skal være vært for popkonkurrencen, som i år afholdes for 63. gang.
Seks lande er direkte kvalificeret til finalen den 12. maj, mens henholdsvis 19 og 18 lande deltager i de to semifinaler tirsdag den 8. og torsdag den 10. maj. Fra hver semifinale går 10 lande videre til finalen.
Hvem der skal repræsentere Danmark ved årets Eurovision Song Contest afgøres ved Dansk Melodi Grand Prix lørdag den 10. februar. Du kan læse om deltagerne her.
De deltagende sange bliver offentliggjort nu på mandag, den 5. februar.
Semifinale 1 - tirsdag den 6. maj
- •
Albanien
- •
Aserbajdsjan
- •
Belgien
- •
Bulgarien
- •
Estland
- •
Hviderusland
- •
Island
- •
Israel
- •
Litauen
- •
Tjekkiet
- •
Armenien
- •
Cypern
- •
Finland
- •
Grækenland
- •
Irland
- •
Kroatien
- •
Makedonien
- •
Schweiz
- •
Østrig
- •
Herudover stemmer Portugal, Spanien og Storbritannien i denne semifinale
Semifinale 2 - torsdag den 8. maj
- •
Australien
- •
Danmark
- •
Holland
- •
Moldova
- •
Norge
- •
Rumænien
- •
Rusland
- •
San Marino
- •
Serbien
- •
Georgien
- •
Letland
- •
Malta
- •
Montenegro
- •
Polen
- •
Slovenien
- •
Sverige
- •
Ukraine
- •
Ungarn
- •
Herudover stemmer Frankrig, Italien og Tyskland i denne semifinale