Skandaler og megahits: 5 fede sange du ikke vidste var fra Eurovision

Hvis du har åbnet en radio i dit liv, så er der chance for, at du kan nynne med.

Benny Andersson, Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad, Björn Ulvæus fra ABBA.

Eurovision og dets musik har altid delt vandene.

På trods af det, så har konkurrencen leveret en del hits siden dens spæde begyndelse i 1956. Hits du måske ikke engang vidste stammede fra Eurovision.

Vidste du for eksempel, at Cliff Richard-hittet 'Congratulations' så dagens lys ved Eurovision i 1968? Eller at ABBAs evergreen 'Waterloo' vandt Eurovision i 1974?

I anledning af Eurovision har vi bedt radiovært og producer Henrik Milling om sine bud på store hits, som de fleste kan nynne med på.

Gina G 'Ooh Aah... Just A Little Bit’ (1996)

Denne sang toppede allerede hitlsterne i England inden den autralske sangerinde optrådte med den til Eurovision Song Contest i 1996, hvor det blev til en 8. plads.

Efter konkurrencen blev hittet kun endnu større, og succesen kulminerede året efter, da sangen blev nomineret til en Grammy for 'Best Dance Recording'.

- Det her er en af de få gange i nyere tid, hvor det lykkedes et nummer at blive et hit på egne betingelser – på trods af at det havde været med i Eurovision. Det blev et nummer, som blev spillet i radioen, og som faktisk også blev et hit her i Danmark.

Fra albummet 'Fresh!', 1997.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:590ad780a11f9f0d6894c6b9

'Ring, Ring' af ABBA (1973)

- Sangen var med i lidt af en skandalesag i Sverige. ABBA var jo dengang det her nye og fuldstændig ubeskrevne blad i svensk popmusik. Og hvis man skulle markedsføre sig selv på tv, så var Eurovision og Melodifestivalen (den svenske Melodi Grand Prix) måden at gøre det på.

- Så de stillede op med det her nummer. Og af en eller årsag vandt de ikke Melodifestivalen. De fik i en tredjeplads. Det var virkelig på en knivspids, at de ikke vandt. Folk var simpelthen så skuffede. Folk snakkede om, at 'det der ABBA, det var fandeme godt'. Så året efter stillede de op igen med 'Waterloo'. And the rest is history.

Fra albummet 'Ring Ring', 1973.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5909e384a11f9f0b5c9dcce3

'Rør ved mig' af Lecia og Lucienne (1973)

- Det her er en dansk coversang af et gammelt Eurovision-nummer. Orginalen hedder 'Eres Tú' og blev sunget af den spanske gruppe Mocedades ved Eurovision i 1973, hvor de fik en andenplads. Hvordan den kunne undgå at vinde, det er godt nok en gåde. Det er faktisk en skandale.

- Den danske version er sød og fin, der er ikke noget at komme efter. Men originalen er awesome. Det er virkelig en af de bedste popsange fra den periode, som er indspillet i Europa.

Fra albummet 'Rør ved mig', 1975.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5909e73e6187a417c47249c9​

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5911b2516187a50d0c0afaa4

'Danse i måneskin' af Trine Dyrholm & Moonlighters (1987)

I 1987 stillede den dengang 14-årige Trine Dyrholm op i det danske Melodi Grand Prix med 'Danse i måneskin'.

- Den vandt jo ikke dengang. Det gjorde Anne Cathrine Herdord med 'En lille melodi'. Trine Dyrholm & Moonlighters fik en tredjeplads.

Sangen er en af de 12 evergreens, som er blevet optaget i Kulturkanonen.

Fra albummet 'Danse I Måneskin', 1987.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5909e8156187a417c47249d0

'Power To All Our Friends' af Cliff Richard (1973)

- Det er jo en gammel sag fra 1973. Den sang er slet ikke dumt lavet, det er kraftedeme en god sang. Men den vandt jo ikke Eurovision det år, og blev derfor ikke så kendt. Men siden er den gået hen og blevet et godt, gammelt Cliff Richard-schlager-hit.

- Jeg tror, at de fleste ved, at det er et af Richards større hits. Men det faktisk også en Eurovision-sang.

Cliff Richard og Storbritannien måtte i 1973 nøjes med en tredjeplads. Sejren gik til Luxemburg med sangen 'Tu Te Reconnaîtras', som blev sunget af Anne-Marie David.

Fra albummet 'Japan Tour '74', 1975.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5909e6bf6187a417c47249be

  • Henrik Milling er vært på 'FONK! Det er lørdag' på P4 sammen med Nicolai Molbech samt 'Fredagsmix' på P7 MIX. Han har været studievært, musikekspert og programmedarbejder på DR siden 1996.