Allerede i marts blev Ruslands Sergey Lazarev udset som én af de helt store favoritter til at vinde Eurovision Song Contest 2016.
Og den favoritstatus er rejst med ham hele vejen til Stockholm, hvorfra verdens største musikkonkurrence løber af stablen i næste uge.
Efter Rusland fredag har haft sin anden prøve på Globens store scene, ligger Lazarevs fartfyldte 'You're the Only One' nemlig stadig solidt i front hos bookmakerne.
Artiklen fortsætter under videoen.
https://www.youtube.com/watch?v=IY8pBtSzExo
Frankrig bider Rusland i haserne
Lige i hælene på Rusland finder man Frankrig, som ser ud til at kunne indkassere sin første topplacering i mange år med Amir og 'J'ai Cherché'.
Efter Frankrigs første prøve på scenen fredag aften, må Amir dog fortsat lige akkurat se sig slået af Sergey Lazarev.
I skrivende stund får man pengene mellem to en halv og tre gange igen, hvis man spiller på en sejr til Rusland, mens Frankrig giver pengene mellem tre og syv gange igen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det ligner med andre ord en tvekamp mellem to mandlige solister, når Eurovision-finalen løber af stablen næste lørdag, 14. maj.
Oddsene ændrer sig dog konstant, mens landenes prøver pågår.