Med 42 deltagerlande og en finale på 3 timer og 20 minutter kan det europæiske Melodi Grand Prix kan godt føles som lidt af en ørkenvanding at komme igennem - selv for kommentatoren på tv. Men så er det, at overraskelsen pludselig kan komme.
- Man kan nogle gange spørge sig selv, om musikken er røget fløjten til fordel for showet. Men man bliver alligevel ved med at håbe, der kommer den ene sang, der tager én med bukserne nede. Og det gjorde Lena for eksempel med 'Satellite' i 2009, fortæller musikjournalisten og radioværten Nicolai Molbech.
Fantastisk at samle hele EuropaOg Molbech, der i dag er vært på P7 Mix, ved, hvad han taler om. I 2001 kommenterede han Grand Prix'et fra Parken, i 2005 præsenterede han jubilæumsshowet 'Congratulations', og han var med i Beograd, Moskva og Oslo som DR1's kommentator fra 2008-10.
- Selve showet og hele apparatet bagved er det, jeg husker bedst. Det er fantastisk, når det lykkes at samle hele Europa på ét sted, husker han.
Som radiovært og DJ sker det stadig, at Molbech sætte et Grand Prix-nummer på.
- Grand Prix-musik er en verden helt for sig selv, men af og til kommer der numre, som også fungerer i radioen - og nogle af dem bliver klassikere. Hvad ville livet for eksempel være uden 'Skibet skal sejle i nat', 'Hallelujah', Dschinghis Khan' eller 'What's Another Year', spørger han.
Hør sangene mindst fem gange!Dr.dk/grandprix har bedt Nicolai Molbech lytte til en håndfuld af årets mest bemærkelsesværdige numre og komme med sit umiddelbare indtryk.
- Men det er vigtigt for at kunne høre sangene fra hinanden, at man høre dem mindst fem gange. Ellers kan man ikke vurdere, hvilken der er god og hvilke der ikke er, lyder rådet fra Molbech, som her alligevel drister sig til at komme med en vurdering efter at have hørt dem en enkelt gang.
MOLBECHS VURDERING
Årets danske: Soluna Samay - Should've Known Better (Danmark)
- Soluna er fin, og man må anerkende, at hun har vist, at hendes nummer er blevet et hit også uden for den afgrænsede Grand Prix-verden - jeg har også selv spillet den i radioen. Hvilke muligheder, den har i Aserbajdsjan, det tør jeg ikke spå om - den kan både havne i toppen og i bunden.
Årets forhåndsfavorit: Loreen - Euphoria (Sverige)- Jeg kan ikke se, hvorfor den er udråbt som favorit. Loreen har planket danske Auras stil, og blandet den med 90er-dancelyd som vi snart må forlade - den er passé. Det er et mainstream-Grand Prix-nummer, som ikke vil klare sig i den virkelige verden.
Årets dark horse: Buranovskiye Babushki - Party For Everybody (Rusland)- At sende seks dejlige bedstemødre giver sikkert mening i deres hjemland, men det er synd, at fusionere balaleikaen med dance. Er det kønt? Nej. Er det sjovt? Ja. Vil den det sjove vinde over den gode sang? Det tror jeg ikke.
Årets homohit: Anggun - Echo (You & I) (Frankrig)
- Musikvideoen er helt klart det attraktive her. Franskmændene går taktisk efter homo-stemmerne, musikvideoen er sjov, og man kan mærke, de har brugt penge på den. Men sangen er helt håbløs.
Årets joke: Valentina Monetta - The Social Network Song (San Marino)- Til lykke til Ralph Siegel med Grand Prix-sang nr. 10.000! Den unge pige giver den gas og er god til at få kontakt til kameraet i musikvideoen. Men sangen... Når de synger "Uh Oh Oh" så mange gange, så kan man mærke, det ikke kommer fra hjertet, men fra hjernen.
Årets balkanballade: Željko Joksimovic 'Nije ljubav stvar' (Serbien)
- Helt klart det bedste stykke musik blandt de sange, jeg har hørt. Det er en klassisk ballade i stil med den, Serbien vandt med tilbage i 2007, som er skrevet uden at tage alle de hensyn, man plejer at skulle tage i Grand Prix-genren. Det er en dygtig sanger og et skønt nummer - eller også er jeg bare ved at blive gammel?