Hvad gør man, når man gerne vil deltage i Europas største musikkonkurrence, men ens lokale musikindustri er noget nær ikke eksisterende? Spørger man miniput-staten San Marino er svaret simpelt: Man låner sangere af sine naboer – og resten af verden.
Derfor har både italienske, tyrkiske og amerikanske kunstnere gennem årene repræsenteret det lille sydeuropæiske land i Europas musikalske sammenskudsgilde, Eurovision Song Contest.
- San Marino er Grand Prix’ets mindste land, og det kan mærkes. De har ingen penge eller en særlig stor musikindustri, så de er nødsaget til at være kreative, når de skal finde deres bidrag, siger Grand Prix-ekspert, Morten Madsen.
Han har været med til Eurovision Song Contest hvert eneste år siden 2008, og er en del af teamet bag Grand Prix-fansiden Eurosong.dk
Har sendt den samme sangerinde fire gange
Med et indbyggertal på cirka 33.000 er det ikke altid let for sanmarinesisk tv at finde lokale kunstnere, der ønsker at repræsentere San Marino på den internationale Grand Prix-scene.
Således har de hele fire gange - ja, fire - sendt sangerinden Valentina Monetta, der rent faktisk er født i San Marino, afsted til Eurovision.
Gode resultater er det dog aldrig blevet til for den italienske enklave. Bare én enkelt gang, har landet formået at snige sig med i Eurovision-final, og dér endte de på en 24. plads.
Men i år skal der nye boller på den sanmarinesiske suppe, og derfor har landet for første gang nogensinde kastet sig ud i at afholde en national finale i stil med det danske Melodi Grand Prix, som vi kender herhjemme.
- San Marino har i mange år famlet i blinde i jagten på at klare sig godt i Eurovision, og nu prøver de så at lave en national finale i stedet for internt at vælge en sang bag lukkede døre, som de plejer. Og det skal de da have ros for, men jeg synes det hele virker meget rodet og amatøragtigt, siger Grand Prix-ekseprten Morten Madsen om landets nye Grand Prix-projekt.
Sangere fra Finland og Zimbabwe kæmper om sejren
I jagten efter deres næste Grand Prix-vinder har San Marino i år søsat en stortilet audition på nettet. Her har sangere fra hele verden kunne ansøge om at blive en del af årets sanmarinesiske Grand Prix-finale.
Mere end 1000 kunstnere – her i blandt danske Sada Vidoo, der deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2017 – meldte sig til konkurrencen, og det endelige startfelt er endt som en noget broget affære.
Blandt deltagerne både sangere fra Norge og Finland, ligesom kunstnere fra blandt andet Tyskland, Israel og Zimbabwe også er en del af finalefeltet. Kun én enkelt af finalens deltagere stammer fra San Marino - og han kom med på et wildcard.
- De er jo ikke særlig mange mennesker, så det er naturligt for San Marino at kigge ud over deres egne grænser, men det her er en ret speciel måde at gøre det på, siger Morten Madsen.
Grand Prix-afstemning er en pengemaskine
Det er ikke kun deltagerfeltet i det sanmarinesiske Grand Prix, der har fået et internationalt islæt. Årets finale produceres af et slovakisk tv-selskab, showets værter er fra Storbritannien og Sverige og de fleste af sangene er skrevet af Østrigske sangskrivere.
- Der er jo nul procent San Marino over det her. De får lov til at se deres flag på skærmen og være med i Grand Prix-festen til maj, men de har jo vinket helt farvel til den mindste smule nationalt islæt med det her projekt, siger Morten Madsen.
Også når det kommer til afstemningen i den nye finale, har landet taget alternative metoder i brug.
I stedet for en traditionel telefonafstemningen har SMRTV besluttet at fans og tv-seere for at afgive deres stemme er tvunget til at lave en såkaldt økonomisk investering i den sang, de ønsker skal vinde konkurrencen.
I første omgang lød minimums-investeringen på 20 euro (cirka 150 danske kroner), men efter massiv kritik fra fans satte man beløbet ned til to euro – cirka 15 danske kroner.
- Det virker på mig som et postulat for at få nogle kroner i kassen. Det koster jo penge at lave sådan et show, men det er en meget speciel og tvivlsom måde, at skaffe penge på, at fans ligefrem skal investere deres penge i sangene, siger Morten Madsen om afstemningen, der for ham fremstår som noget af en pengemaskine.
For at undgå, at deltagere med alt for tunge pengepunge eller gavmilde bekendte forsøger at købe sig til sejren, er der sat et maksimalt investeringsbeløb på 8000 euro pr. sang.
Når en sang op på max-beløbet, får de automatisk 12 point i seerafstemningen - og skulle det lykkes flere sange at skrabe nok penge ind, får de også 12 point. Så i realiteten er det muligt at købe sig til et sæt top-point i San Marinos Grand Prix-finale til den nette sum af cirka 59.000 kroner.
Indtil videre har fem af finalens ti bidrag nået beløbet på de 8000 euro, og er dermed alle sikret de famøse 'douze point' i seerafstemningen.
Måtte fyre jurymedlem fra 'håbløs' finale
San Marinos nye Grand Prix-projekt har været i gang siden oktober sidste år og lørdag kulminerer projektet så i storstilet finale, der bliver transmiteret direkte fra... Slovakiet.
I følge Morten Madsens øjne virker det sanmarinesiske Grand Prix efterhånden som en noget rodet og bizar affære.
- Hele den her finale er jo fuldstændig håbløs. De ændrer reglerne hele tiden og har sågar måtte fyre et af jurymedlemmerne, fordi hun selv havde skrevet næsten alle sangene i finalen. Men kan godt mærke, at San Marino stadig er nybegyndere i det her show, siger han.
Hvem der skal repræsentere San Marino ved årets Eurovision Song Contest til maj bliver afgjort lørdag aften.
Men selvom Morten Madsen allerede nu ikke spår Grand Prixet's miniput mange chancer for en Eurovision-sejr, så skal man ikke helt afskrive sanmarineserne.
- San Marino klarer sig altid notorisk dårligt i Eurovision, og det er lidt blevet et land, som man griner lidt af. Men sådan var det også med Portugal i mange år, og de endte jo med at vinde sidste år - så man ved aldrig!
Eurovision Song Contest finder i år sted i Lissabon i Portugal d. 8, 10 og 12 maj. I år er det sangeren Rasmussen der med sangen 'Higher Ground' skal repræsentere de danske farver i den store musikkonkurrence.