Kan du huske i skolen, hvor man lærte det med "før" og "efter" vor tidsregning, når man snakkede om gamle historiske begivenheder?
Well, måske burde der indføres et "før" og "efter" Abba i Grand Prix-sammenhæng.
For selvom det netop i år er 50 år siden, at den svenske popgruppe vandt Eurovision Song Contest med 'Waterloo' – det skete den 6. april 1974 – så markerer sejren den dag i dag én af de absolut vigtigste skillelinjer i verdens største musikkonkurrence.
Det mener DR's Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm, der i år gør comeback i kommentatorboksen, når Eurovision – meget passende for Abbas Eurovision-jubilæum – for syvende gang skal afholdes på svensk jord.
- Abba markerer skillelinjen mellem, hvordan Eurovision var i helt gamle dage, hvor det hele var meget formelt og pænt, og hvordan det er blevet i dag, siger Tøpholm.
Før Abba var der ifølge Eurovision-kommentatoren et uskrevet kodeks om, hvordan man skulle fremføre sin Eurovision-sang, hvordan man skulle se ud, og hvordan det "skulle lyde". Tænk sort-hvidt fjernsyn, kvinder i store gallaskrud og storladne ballader på fransk.
- Med Abba kom der farver og show i konkurrencen, og på den måde var det et tiltrængt nybrud, da Abba vandt, for Eurovision var i krise på det her tidspunkt, forklarer OIe Tøpholm.
Og selvom det måske kan være svært at forstå i dag, at det skulle være et "nybrud" at stille op med et uptempo-nummer og en gruppe iført spraglede outfits i Eurovision, så må man ikke undervurdere Abbas betydning, mener Ole Tøpholm:
- Abba havde dengang lidt samme effekt, som når vi i dag tænker: "Hvad skete der lige dér?", når for eksempel Finlands deltager fra 2023 går på scenen iført skriggrønne pufærmer og bar mave. De satte en standard for Eurovision, man ikke havde set før. Og sejren var meget definerende for, hvordan konkurrencen udviklede sig i årtierne efter, siger Eurovision-kommentatoren og uddyber:
- Det lyder måske stort og voldsomt, men de fremtidssikrede virkelig Eurovision. Deres sejr er et stort øjeblik i Eurovision-historien. Den bølge af succes, som Sverige stadig har i Eurovision i dag, startede dengang. Og samtidig begynder succeshistorien om den svenske musikindustri også lige præcis dér.
- Det har betydet alt for Eurovision og den svenske musikindustri, at de vandt.
'De er helt, helt centrale'
Det er Anders Reuter enig i. Han har en ph.d. i musikvidenskab, underviser blandt andet i svensk musikkultur og mener, ligesom Tøpholm, at Abbas enorme succes – især i årene efter Eurovision – har været med til at vise vejen for andre svenske musikere.
- Abbas succes har helt klart startet en dominoeffekt. De har vist, at man kan fokusere på at producere god musik og indtage verden med den. Det har de været med til at skabe rammerne for. Og det er siden blevet til blandt andet Roxette, Ace of Base og i nyere tid Max Martin, der alle kommer fra Sverige, lyder det fra popforskeren, som uddyber:
- Abba er en helt central del af den moderne pops dna – de har faktisk været med til at skabe den. De er helt, helt centrale, og der er intet, der tyder på, vi ikke vil blive ved med at høre dem, selvom et nummer som 'Waterloo' nu er 50 år gammelt.
Men hvad er det så lige, der gør, at de fleste af os stadig i dag kan nynne med på numre som 'Dancing Queen', 'Mamma Mia' og 'The Winner Takes It All', der alle har mellem 40 og 50 år på bagen? Jo, det skyldes ifølge Anders Reuter, at Abba aldrig rigtig har været væk.
Og det må man sige, han har ret i.
Efter Abbas opbrud i starten af 1980'erne kom nemlig 'Abba Gold'-opsamlingsalbummet i 1992 – der anslås at have solgt 30 millioner enheder på verdensplan og har ligget 1.000 uger på hitlisen i Storbritannien – samt de australske film 'Muriel's Wedding' og 'Priscilla: Queen of the Desert' (begge fra 1994), der brugte Abbas musik og gav gruppen endnu en renæssance.
I 1999 fik en ny generation – i hvert fald indirekte – øjnene op for Abba, da teenagegruppen A*teens udgav et succesfuldt album med 1990'er-pumpede danceversioner af de største Abba-hits.
Samme år kom den vildt succesfulde 'Mamma Mia!'-musical baseret på gruppens musik, som er blevet set af over 65 millioner publikummer siden premieren. Den affødte to lige så succesfulde 'Mamma Mia!'-film (fra 2008 og 2018), hvor et begejstret publikum tilsyneladende var fuldstændig ligeglade med de lunkne anmeldelser.
Og som seneste skud på stammen udgav gruppen så i 2021 et spritnyt album efter næsten 40 års pause, ligesom deres efterfølgende avatar-shows i London stadig spiller for fulde huse.
Men andre ord:
- Der har hele tiden været noget, der har været med til at holde dem i live. Eller også kan man sige, at deres musik simpelthen bare er så god, at vi ikke kan lade være med at lytte til den, lyder Anders Reuters dom.
Gennem tiden har nogle jo anset Abba som "dårlig" smag – hvordan har det ændret sig?
- Pop har bredt set været anset som lavkultur indtil for nylig, men nu er det blevet mere acceptabelt godt at kunne lide popmusik. Det er simpelthen tiden, der har ændret sig. Nu behøver man ikke længere kun at kunne lide noget, som er "fint". Nu er det okay at sige, at 'Dancing Queen' bare er et pissegodt nummer – for det ér det, siger han og uddyber:
- Abba har en dobbelthed og en kontrast mellem deres udtryk med pailletter, plateausko og diskorytmer – og så nogle virkelig triste og melankolske tekster. Det sidste kommer fra den svenske folkemusik. Der er noget mol og et fokus på melodier i deres musik, som kommer fra et sted dybt, dybt inde i den svenske folkesjæl.
Dukker de op til Eurovision i år?
Apropos svensk folkesjæl, så tager svenskerne lige om lidt hul på endnu et Eurovision-værtskab. Det gør de, når verdens største musikkonkurrence i næste uge løber af stablen fra Malmø Arena den 7., 9. og 11. maj. Her skal danske SABA forsøge at synge Danmark i den første Eurovision-finale siden 2019.
Og så skal Abba med al tænkelig sandsynlighed også hyldes til den helt store guldmedalje – også selvom svensk tv endnu ikke har meldt noget officielt ud om, hvordan sådan en hyldest eventuelt vil se ud, forklarer DR's Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm:
- Jeg ved, at svensk tv er meget bevidste om, at der er stor interesse for 'Waterloo's jubilæum, så det er oplagt at gøre noget ud af det. Jeg synes, at det ville være passende og oplagt at hylde dem – uanset om svensk tv får dem til at dukke op eller ej – for det ér og bliver et stort øjeblik i Europas fælles Grand Prix-historie. På den måde er det også smukt, at netop Sverige har værtskabet i år.
Tror du, vi får en Eurovision-vinder at se i fremtiden, der kan få samme betydning som 'Waterloo'?
- Umiddelbart nej, for musik- og mediemarkedet er helt, helt anderledes i dag, end det var i 1974. Der var ikke så mange platforme at få sin musik ud på dengang, og hvis du ikke kom ud på de store tv- eller radiokanaler, kunne du ikke rigtig blive til noget. Det er nogle helt andre parametre, man får succes på i dag, end man gjorde dengang, siger Ole Tøpholm og slutter:
- Men jeg håber og tror på, at der stadig kommer fremtidige Eurovision-vindere, der får stor succes – som vi i øvrigt også har set i de senere år med for eksempel italienske Måneskin, der vandt i 2021. Men det bliver nok aldrig på helt samme måde igen, som Abba oplevede dengang.
Trænger du til endnu mere Abba? Frygt ej! I dokumentaren 'Abba – imod alle odds' kan du netop nu dykke ned i gruppens rejse gennem berømmelse, kærlighed og kamp – krydret med alle deres udødelige hits: