Tilbage i 2016 fik daværende præsident Barack Obama unikt besøg, da samtlige statsministre fra fem nordiske lande var gæster hos ham i Washington D.C.
Det var et officielt besøg i den højeste ende af ceremoniskalaen, og de vigtigste politikere og embedsfolk lyttede med, da præsidenten holdt sin officielle tale til den store forsamling.
I de danske medier var der mest fokus på den del af talen, hvor Obama forsøgte at sige "velkommen" på alle fem sprog (hvilket vist for amerikanske ører lød ret ens) og på hans jokes om brutale vikinger, der i dag har fået bedre bordmanerer.
Men en del af talen, som kun de færreste uden for lokalet nogensinde fik at høre, handlede om noget helt andet. Den amerikanske præsident nævnte nemlig "Grountwig".
Den danske tænker, digter, præst og højskolemand N.F.S. Grundtvig er langtfra lige så berømt internationalt som for eksempel H.C. Andersen eller Søren Kirkegaard, men alligevel var det ham, der blev fremhævet i talen.
Og hvorfor nu det?
Hverken ude eller hjemme er historien om Grundtvigs amerikanske forbindelse nemlig en, der ofte bliver nævnt, når der tales om den store dansker. Men det burde den måske blive.
I hvert fald, hvis man spørger Katrine Frøkjær Baunvig, der er leder af Center for Grundsvigforskning ved Aarhus Universitet.
- Den tale var faktisk ret vild. Obama står jo egentlig og siger, at danske Grundtvig var en af de personer, der var med til at gøre det muligt for ham at blive præsident.
Den skal jeg lige have en gang til. Hvad sagde han?
- Ja, når man lige først hører det, tænker man jo bare: "What the fuck! Det giver jo ingen mening." Det er måske også sat en smule på spidsen i dagens anledning, hvor han står og skal charmere sine nordiske venner.
- Men der er bestemt også noget om snakken, for der er faktisk en ret vigtig forbindelse mellem borgerrettighedsbevægelsen i USA og Grundtvig – nemlig en helt særlig skole, som blev bygget i sydstaten Tennessee.
Hvad var det for en skole?
- De danske folkehøjskoler udsprang jo af Grundtvigs tanker og idéer, og i begyndelsen af 1930'erne besøger en fyr ved navn Miles Horton Danmark, og han oplever den her unikke skoleform på tæt hold.
- Miles Horton bliver meget inspireret af skolernes uformelle struktur, fællesskab og fokus på åbne diskussioner og debatter som en vej til læring. Målet var ikke at få en god karakter, for der var ingen eksamen. I stedet handlede det om at forberede eleverne på at være aktive, deltagende samfundsborgere.
- Kort efter sit besøg i Danmark bygger Horton i 1932 simpelthen skolen 'Highlander Folk School' i Tennessee efter dansk forbillede.
Hvem gik på skolen?
- Skolens fokus var i høj grad på borgerrettigheder, som var en sag, der fyldte meget for Miles Horton, og omkring skolen samlede der sig gennem årene en gruppe mennesker, som senere skulle gå hen og blive nogle af de vigtigste skikkelser i hele den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.
- Det var for eksempel folk som Martin Luther King og Rosa Parks. Det er jo virkelig ikke hvem som helst, må man sige. Flere af de personer, som var forbundet til skolen, endte med at have enormt stor indflydelse især på sortes rettigheder.
Hvad skete der i USA på det tidspunkt, som gjorde sådan en grundtvigiansk skole relevant i USA?
- USA er på det her tidspunkt i 1930'erne lige midt i en kæmpe økonomisk depression, og det gik ud over de grupper, der i forvejen havde det svært. Heriblandt mange sorte familier.
- Hele idéen om fællesskab og lighed, som højskolebevægelsen ikke mindst stod for, passede derfor rigtig godt ind i tidsånden, og et af de emner, der begyndte at komme mere og mere fokus på, nemlig uligheden i samfundet. Og det var især det emne, som elever og lærere på 'Highlander Folk School' beskæftigede sig med.
Er Grundtvig så berømt i USA i dag?
- Nej, slet ikke, og jeg tror helt ærligt heller ikke, at Obama vidste, hvem han var, før han fik den tale stukket i hånden. Den er jo skrevet af hans taleskrivere.
- I USA kender de H.C. Andersen og Søren Kirkegaard, men kun de færreste ved, hvem "Grountwig" er. Men det gør jo ikke hans betydning mindre.
Hvad tror du, Grundtvig ville tænke, hvis vi genoplivede ham, så han kunne høre Obamas tale?
- Jeg tror uden tvivl, at han ville være meget stolt.
- Ét af Grundtvigs yndlingsord var jo mangfoldighed – og værdierne om lighed og at alle skal have en stemme, stemte meget godt overens med borgerrettighedsbevægelsens mål.