Der findes en helt særlig bog, som Grundtvig kalder "den dobbelte helligdom".
En bibel, som er hellig, dels fordi det er en bibel, men også fordi den forbinder ham til en bestemt kvinde.
Den, og mange andre genstande fra Grundtvigs liv, er udstillet i Grundtvigs Mindestuer. Et museum, der er fyldt med genstande fra Grundtvigs liv.
Dorrit Røtting er kustode på museet, der holder til præstegården i Udby på Sydsjælland, hvor Grundtvig også blev født og voksede op.
Her holder Dorrit Røtting rundvisninger og foredrag om Grundtvig og hans liv, og der er særligt én ting, mange af gæsterne er interesserede i at høre om: Grundtvig og damerne.
Få en rundvisning på Grundtvigs fødegård – og deltag i mange andre grundtvigske arrangementer – se eventkalenderen her:
Dorrit Røtting har sat sig ind i sagerne, og der er nok at tage fat på, for kvinderne spillede en central rolle i Grundtvigs liv – hele livet.
I løbet af Grundtvigs 88 år på jorden tegner der sig også et mønster, hvad angår de kvinder, han er interesseret i.
- De er mørkhårede, kønne damer, siger Dorrit Røtting.
Som ung mand er han ellers ikke særlig optaget af det romantiske.
- Han mener kun, det er tåber, der er optaget af den slags, siger Dorrit Røtting.
Men det ændrer sig brat, da han selv bliver ramt af Amors pil.
Constance Leth
Det sker, da han som 22-årig arbejder som huslærer for et barn på herregården Egeløkke, der ligger på Langeland.
Her bliver han nemlig "dødeligt forelsket" i fruen i huset – den seks år ældre Constance Leth, som vel at mærke er gift.
- Man ved ikke rigtig, hvad der sker, for han har revet siderne ud af sin dagbog fra den tid. Det må have været sårbart, det der stod i den. Måske også lidt saftigt. Det kan man ikke vide.
- Han får også en bibel af hende, som han kalder den dobbelte helligdom – fordi det er en hellig bog, og fordi han har fået den af hende. Biblen fik han i 1807, og vi har den liggende i Mindestuerne, fortæller Dorrit Røtting.
Det bliver aldrig til noget imellem Grundtvig og Constance, men mødet får en stor betydning for ham. Blandt andet ved man, at han skriver digte til herregårdsfruen.
- Han bliver romantiker af det, og det frigør hans digtergen, siger Dorrit Røtting.
Elisabeth 'Lise' Margrethe Blicher
Der går nogle år, før Grundtvig finder kærligheden ad omveje.
Grundtvigs storebror Otto er blevet præst i byen Gunslev på Falster. Her er der en mand ved navn Didrik Blicher, der er provst, og han har flere døtre.
Grundtvig besøger sin storebror på Falster, og sådan lærer han disse kvinder at kende.
I første omgang er det den ældste datter, Bodil Marie, han er interesseret i, for som han skriver i sin dagbog:
"Skiønt Ieg aldrig vil komme til at hænge mig af Kiærlighed, foretrækker Ieg dog M:B: (Bodil Marie) for alle de øvrige Fruentimmer Ieg kiender".
Men hun gifter sig med en anden mand, og så får Grundtvig øjnene på for lillesøsteren Lise. Og hun kan næsten, men også kun næsten, måle sig med sin storesøster. Som han skriver i sin dagbog:
"Hun (Lise) er Mig næsten nu hvad hendes ældste Syster var Mig fordum. Ieg kender ingen Pige, som Ieg lider bedre end hende”.
Grundtvig er 28, da han bliver forlovet med den fire år yngre Elisabeth, som han for det meste omtaler som "Lise". Syv år senere bliver de gift.
De ender med at være gift i 33 år og får tre børn sammen.
Men forholdet er ikke altid en dans på roser. Pengene er små, og Grundtvig synes ikke, at Lise kan udfordre ham intellektuelt.
Marie Toft
Dét er der til gengæld en anden ung kvinde, der kan: Den 33-årige Marie Toft.
Marie Toft er en velhavende enke, som ejer og driver godset Rønnebæksholm ved Næstved, og hun opsøger Grundtvig, da han er 63 år – og altså er en gift mand.
Hun kommer, fordi hun gerne vil diskutere religiøse og samfundsmæssige spørgsmål, og de to får en tæt relation.
- Fru Toft hun er en skrap madamme. Det skal man være for at kunne styre et gods på den tid. Med Marie Toft får han kamp til stregen i diskussionerne, siger Dorrit Røtting.
- Han bliver meget forelsket i hende, og de ses tit, også mens Lise stadig er i live. Ingen ved, hvad de laver sammen, når de er alene. Men han har i hvert fald fået én, han kan diskutere med.
Alt sammen for øjnene af hans kone Lise, der ikke er ovenud tilfreds med situationen.
- I 1850 siger Lise: "Nu gider jeg ikke mere. Jeg gider hverken Grundtvig eller livet," fortæller Dorrit Røtting.
Og et års tid senere, i 1851, dør hun.
Dermed slutter 33 års ægteskab, men der går ikke længe, før Grundtvig har ring på fingeren igen. Han gifter sig nemlig med den 30 år yngre Marie Toft samme år.
Marie Toft får indflydelse på Grundtvigs virke, blandt andet tilskrives hun en del af æren for, at Grundtvig bliver kvinderettighedsforkæmper.
Han insisterer på, at kvinder skal have adgang til hans forelæsninger, og han går ind for kvinders ret til at lave al slags arbejde. Også som præst eller i hæren for eksempel.
Men ægteskabet mellem Grundtvig og Marie Toft bliver kort, for kun tre år senere dør hun af fødselskomplikationer.
Hun efterlader sig blandt andet deres fælles barn og en ryge-pavillon, hun har fået bygget til Grundtvig.
- Grundtvig ryger pibe, og Marie Toft har sørget for at få bygget en pavillon på sit gods, hvor han kan gå ud og ryge. Men hun når aldrig selv at se pavillonen, for den bliver først færdig efter hendes død. Men den står der endnu, fortæller Dorrit Røtting.
Grundtvig er nu 71 år, dobbelt enkemand og far til et spædbarn.
Asta Reedtz
Men der går ikke længe, før endnu en ung kvinde står på Grundtvigs dørtærskel: Den 43 år yngre Asta Reedtz.
- Hun er blevet enke efter at have været sammen med Danmarks daværende udenrigsminister. Nu står hun og banker på med fire børn på armen og masser af penge. De begynder at ses, og de bliver gode venner, siger Dorrit Røtting.
Senere udvikler forholdet sig til mere end venskab, og i 1858 bliver de gift.
På det her tidspunkt har Grundtvig fået et rygte som gammel gris i offentligheden, og Asta Reedtz, der efter brylluppet tager navnet Asta Grundtvig, bliver i folkemunde kaldt "Grundtvigs nye forårsstykke".
Men det lader parret sig tilsyneladende ikke slå ud af, for da Grundtvig er 77 år, får parret hans femte og sidste barn sammen.
Barnet bliver døbt Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig, opkaldt efter hver af Grundtvigs tre hustruer.
Asta Reedtz bliver Grundtvigs sidste kone, og hun tager sig af ham i hans sene år, indtil han i 1872 dør i en alder af 88.