Hvad er det, Grundtvig kan, der gør, at vi stadig synger hans salmer i dag?
Han kan skabe billeder, som både børn og voksne kan mærke.
Sådan lyder det fra Benedikte Granvig, der er vært og tilrettelægger på P2 og her dykker ned i Grundtvigs salmer med komponist og vært Katrine Muff.
- Det er jo en gave at vide, at der i højskolesangbogen og i salmebogen er lyrik, der er skrevet af et menneske, der har følt virkelig meget og har fået de her følelser til at rime, siger Granvig.
Se videoen og hør blandt andet, hvorfor Grundtvig var så moderne og nyskabende, at hans egen kirke ikke ville tillade, at man sang hans salmer.
Og vil du dykke endnu mere ned i Grundtvig og musikken, så tag med, når værterne Katrine Muff og Mathias Hammer besøger steder, der har relation til Grundtvig, og tager fat på en række livstemaer i vanlig fri form med plads til fællessange og fælles refleksion i 'Sangbogen'.
Du kan også lytte til 'Grundtvig og mig', når to sangere fra DR Pigekoret mødes med Grundtvig-ekspert Ingrid Ank for at tale om, hvad fire af Grundtvigs største hits har at fortælle os i dag.