Hvor skal man egentlig starte og slutte med Grundtvig?
Han var både præst, politiker, historiker, filosof og meget mere, så hans indflydelse og virke er svært at koge ned.
Men er der nogen, der kan, må det være Ingrid Ank.
Hun er leder af Grundtvig-akademiet, der er en del af foreningen Grundtvigsk Forum. Her arbejder hun med at oplyse om Grundtvig, hans tanker, og om hvordan de stadig spiller en rolle i samfundet i dag.
Blandt andet afholder hun en håndfuld gange om året såkaldte 'Grundtvig for begyndere'-arrangementer, hvor hun giver en basal indføring i den historiske skikkelse.
Find et Grundtvig-arrangement nær dig med DR's eventkalender:
Og der er masser at tage fat på, hvis man spørger Ingrid Ank.
- Det er interessant, at vi i Danmark har en enkeltperson, der har haft så stor betydning for udformningen af ikke bare det danske samfund, men også af den danske mentalitet. Det er langtfra alle lande, der har det, siger hun.
Vi har hverken tid eller tegn nok til at dykke ned i hele Grundtvigs virke, men her vil vi sammen med Ingrid Ank zoome ind på tre steder, hvor Grundtvig har sat sit fingeraftryk, så det stadig kan ses i dag.
1.600 salmer ændrede, hvordan vi ser på kristendom
Grundtvig er kendt for at være en særdeles produktiv salmeskriver. Mellem 1.500 og 1.600 styks spyttede han ud, og mange af dem er er stadig fyrtårne i vores kultur i dag.
Eksempelvis 'Vær velkommen, Herrens år' som DR Pigekoret synger hver nytårsaften.
Men han var ikke bare produktiv. Han satte også en ny retning for den måde, vi skriver salmer på. Det fortæller Ingrid Ank, der fremhæver salmen 'Den signede dag med fryd vi ser' som eksempel.
Det er oprindeligt en nordisk salme, der kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede, og oprindeligt lød teksten: "Den signede dag som vi nu se".
Men i sin udgave ændrede Grundtvig teksten til: "Den signede dag med fryd vi ser", og det er sigende for både hans salmeskrivning og hans kristendomssyn.
- Den gamle salme er et udtryk for en ret hård kristendom, hvor Jesus er død for din skyld, så nu skal du holde dig på den rette sti med den rette tro, og ellers håbe på at slippe godt fra dette jordiske liv og ind i himlen.
- I den gamle kristendom så man livet som en prøvelse, og så kunne man få frelse i himlen. Der siger Grundtvig i stedet: Himlen når også ned på jorden.
På den måde var han med sine 1.600 salmer med til at give kristendommen en mildere tone, end den hidtil havde haft. Og selvom det selvfølgelig ikke er samtlige salmer, som har skrevet sig ind i historiebøgerne, må man alligevel sige, at han har sat sit aftryk: Hele 253 af hans salmer er stadig i salmebogen i dag.
Men hvad er mon hemmeligheden bag Grundtvigs salme-succes?
Ingrid Ank har et bud.
- De holder, fordi han skriver dem til sig selv. Man har ikke fornemmelsen af, at han vil belære. Det er mere, som om han selv vil favnes, og at sangene ikke bare er fra ham, men også til ham.
Fortaler for radikal ytringsfrihed
Grundtvig mente, at frihed var forudsætningen for et velfungerende samfund: friheden til at tænke, mene og sige, hvad man vil.
- Grundtvig var mere radikal fortaler for ytringsfrihed, end mange er i dag, siger Ingrid Ank.
Grundtvig mente nemlig, at ærlighed, oprigtighed og gennemsigtighed var forudsætninger for et sundt samfund.
Og han mente, at indskrænkelser i ytringsfriheden ville gøre os mere uærlige, og dermed undergrave den frie debat og det sunde samfund.
Eksempelvis var grundloven under opsejling på hans tid, og det blev debatteret, om jøder skulle have stemmeret.
Grundtvig mente, at det skulle de, først og fremmest fordi man ellers ville risikere, at folk konverterede til kristendommen for at få stemmeret, og dermed handlede uoprigtigt.
- Det handler om sandhed og ærlighed, og om hvordan vi får en så sand og ærlig debat som muligt. Jo bedre betingelser vi har for at være sandfærdige, jo bedre. Derfor vil Grundtvig også mene, at der skal være frihed til ekstreme udtalelser, siger Ingrid Ank.
Derfor ville Grundtvig sandsynligvis også være modstander af nogle af de lovforslag, danske politikere de senere år har fremsat i forbindelse med indfødsretsprøven.
Flere politikere har eksempelvis slået på tromme for, at ansøgere skal screenes for "demokratisk" sindelag.
- Han ville synes, det er grotesk, siger Ingrid Ank.
For Grundtvig gik benhårdt ind for, at man måtte sige, hvad man ville, men at ugerninger skulle dømmes.
Som han er citeret for at sige: "Munden fri, men hænderne bundet. Lad folk sige, hvad de vil, også fra prædikestolene, men krummer de så meget som et hår på en kætters hoved, så skal statens arm falde tungt."
Folkehøjskolen og en ny form for dannelse
Der er mange, der tænker på Grundtvig som højskolernes grundlægger.
Men det er kun den halve sandhed, fortæller Ingrid Ank.
For betegnelsen "højskole" fandtes faktisk allerede, da Grundtvig kom til, men de var markant anderledes end de højskoler, vi kender i dag.
Dengang var højskolen nemlig de for de rige og de lærde, og undervisningen foregik på latin.
- Grundtvig formulerede en ny vision for, hvad en højskole skulle være. Den skulle være folkelig og for alle, fortæller hun.
De højskoler, vi har i Danmark i dag, er i høj grad formet i Grundtvigs billede: uden eksamener og med en flad magtstruktur mellem lærer og elev.
Grundtvigs idé med sådanne folkehøjskoler var, at mennesker fra alle samfundslag skulle møde hinanden i øjenhøjde og dannes. Dannes til at tage del i demokratiet, men også i en mere åndelig forstand, fortæller Ingrid Ank.
- Dannelse er ikke noget, vi kan lære, eller nogle PH-lamper vi kan købe, og så er der styr på det. Hos Grundtvig handler dannelsen mere om at vi skal opdage, hvor stort og uudgrundeligt livet er.
- Dannelsen er en fornemmelse af det store og svimlende mysterium, som vi alle sammen går rundt i.