Det er 180 år siden, den første højskole blev oprettet i Danmark.
Og hvert år er der stadig langt over 40.000 danskere, der tager på kortere eller længere højskoleophold.
Normalt er det den danske digterpræst N.F.S. Grundtvig, der får æren for at udtænke højskole-konceptet som et sted, der kan give den brede befolkning adgang til oplysning, dannelse og eksamensfri undervisning i alt fra kogekunst til kulturhistorie.
Men det er faktisk ikke korrekt, siger Katrine Frøkjær Baunvig, der er leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet. I 'Supertanker' på P1 kalder hun fortællingen om Grundtvigs højskole-visioner for en "fejlslutning".
- Grundtvigs egne tanker om højskolebevægelsen sleb han til på en anden vision. Hvis man skal forklare det med nutidens termer, var det noget i retning af en træningsinstitution for Djøf’ere. Et sted, hvor man kunne uddanne nationalt sindede embedsmænd til statsværket, siger hun.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig var altså rigtigt nok først med ideen om en "højskole" uden eksamener, men med undervisning i dansk historie, sang og samfundsforhold.
Men hans idé var ikke at danne den brede befolkning på landet. Det var nogle andre, der skulle gå på Grundtvigs "højskole".
Sådan opstod 'en skole for livet'
Forestil dig, at du vil tage en uddannelse – men for at få lov, skal du kunne tale og skrive et ældgammelt sprog fra romerriget: latin.
Sådan var det stadig i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Og Grundtvig, han afskyede det. 'Skolen for døden' skriver han et sted om Københavns Universitets sværmeri for latin.
Samtidig var der store dele af dem, der arbejdede omkring staten og kongen i København, der talte tysk. Og var decideret tysksindede. Og det var ikke alle, der syntes, det var lige smart:
- Der var et kulturelt klima, hvor man blev mere og mere bevidste om det danske. Der virker det fuldstændig langt ude, at dem, der skal styre nationale interesser, er af tysk sind, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
I 1830’erne foreslog Grundtvig derfor at lave Sorø Akademi på Midtsjælland om til det, han kaldte en "højskole". En "skole for livet". Her skulle der undervises på dansk. Der skulle ikke være nogen eksamener. Og undervisningen skulle give eleverne færdigheder og følelser for dansk historie, kultur og sprog.
Men visionen nåede aldrig længere end det.
I stedet tog præsten og politikeren Christian Flor mange af Grundtvigs idéer og omsatte dem til en folkehøjskole, der i høj grad var målrettet landbefolkningen.
I 1844 grundlagde Flor den første danske højskole i Rødding i Sønderjylland. Få år efter fulgte Rasmus Sørensens højskole i midtjyske Uldum og Chresten Kolds højskole i Ryslinge på Fyn.
- De går ligesom ud som sådan en slags proselytter og omsætter mange af Grundtvigs ideer. Men i en anden kontekst end han egentlig havde tænkt dem, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
- Det er jo ikke, fordi de ikke har været vildt inspireret af Grundtvig. For det har de. De kan også sagtens have spurgt ham til råds om ting. Men det er ikke Grundtvig, der går ud og bygger den første højskole.
En grundtvigsk kædereaktion
Hos Folkehøjskolernes Forening holder de fast i at kalde Grundtvig for bevægelsens "grundlægger". For selvom Grundtvig måske ikke selv grundlagde den første højskole, så var det stadig hans idéer, det hele udsprang af:
- Jeg kalder det "den grundtvigske kædereaktion". Han sætter nogle ting i gang, nogle tanker og idéer og et grundsyn på, hvad det vil sige at være menneske og lave en skole. Det udvikler sig så i forskellige retninger i kraft af de aftagere, der tager det videre, siger Jonas Møller.
Han er idéhistoriker og arbejder som pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening. Han pointerer, at Grundtvig heller ikke selv ikke ville lægge sig fast på, præcis hvad indholdet i en højskole skulle være.
- Han har jo et slagord om, at "hvad sandhed er, må tiden vise". Selvom han til at begynde med ønsker sig en stor højskole i Sorø, har han så megen respekt for det konkrete, levede liv, at han holder det åbent, hvad en højskole er.
Befolkningen var for dum...
Og Grundtvig kunne rent faktisk godt se fidusen, da hans tanker om højskolen blomstrede op i en helt anden jord, end han selv havde plantet frøene i.
På det her tidspunkt, i midten af 1800-tallet, var demokratiet på vej i Danmark. Grundtvig var faktisk ikke tilhænger af det, fordi store dele af befolkningen ikke var dannede nok. Men højskolerne kunne være med til fjerne "dumheden", mener Katrine Frøkjær Baunvig.
- Han mener, at landbefolkningen må og skal uddannes, hvis Danmark skal gå over i den moderne tid, siger hun.
- Det er ikke ham, der tillemper sine egne tanker, men da det ligesom sker, falder det ham naturligt. Det er jo også ham, der skrev, at ’solen står med bonden op, slet ikke med de lærte’.
Grundtvig endte også med selv at åbne en højskole. Da han fyldte 70 år i 1853, fik han nemlig foræret penge til at starte højskolen Marielyst, der blev grundlagt på det nuværende ydre Nørrebro i København. Her kunne Danmarks ungdom få uddannelse i historie og sang, håndværksfag og landbrug:
- Den ligner mere de højskoler, vi forbinder med højskolebevægelsen i dag. Men det er først efter, at han har indset, at hans oprindelige vision om højskole ikke bliver til noget, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Grundtvig mente grundlæggende ikke, at børn skulle gå i skole. Hør mere om hans skole-visioner i 'Grundtvig Leth fortalt':