Skrev kæmpehit i stor psykologisk krise: Led han af grafomani?

Selvom 'Dejlig er den himmel blå' er meget positiv, blev den faktisk skrevet i en meget mørk periode i Grundtvigs liv:

- Sangen er sandsynligvis skrevet som en slags terapi for ham selv i en periode, hvor han blev ramt af en ret markant psykologisk og religiøs krise, fortæller centerleder Katrine Frøkjær Baunvig, der med hjælp fra kolleger fra Center for Grundtvigforskning har hjulpet med at grave nedenstående facts frem.

- Om han var bipolar, maniodepressiv eller noget helt andet giver ikke så meget mening at diagnosticere, men det ser i hvert fald ud til, at han var disponeret for at få den her type nedture, som ramte ham flere gange i livet.

Krisen blev blandt andet udløst af en splittelse mellem hans egen lyst og forældrenes forventninger til den unge Grundtvig. På den ene side ville hans forældre have ham hjem til slægtsgården i Nordvestsjælland og hjælpe til i farens kirke som hjælpepræst, men Grundtvig ville langt hellere blive i København og skrive digte og gå i byen med sine venner.

Sangen var oprindeligt meget lang. Hele 19 vers faktisk. Det er altså en ret lang tur rundtom juletræet! Men ligesom i dag, når musikere laver kortere radio-edits af deres lange sange, lavede Grundtvig også en church-edit.

- Da Grundtvig selv blev præst opdagede han, at 19 vers mildest talt var lidt til den lange side, når folk skal sidde og synge den i kirken. Der skal jo også være tid til andre sange og noget prædiken.

- Flere andre af hans sange var også sindssygt lange. Nogle gætter på, at Grundtvig led af det, man kalder "grafomani", hvor man simpelthen nærmest i vildskab bare skriver og skriver alt, hvad man tænker på, ud i én lang køre. Man kan især få den tanke, når man ser hans nærmest maniske og stedvist rablende håndskrevne versioner af sangene.

Grundtvig kaldte selv sangen for en børnesang, men den henvendte sig faktisk i lige så høj grad til voksne. Grundtvig havde nemlig en mission:

- Her i 1800-tallet begyndte videnskab og oplysning at fylde meget, og mange ting, man førhen forklarede med Guds vilje eller med overtro, kunne nu forklares med videnskab og fakta.

- Det betød, at kristendommen på mange måder i Grundtvigs øjne blev affortryllet. Derfor prøvede han blandt andet med denne sang, der nærmest er skrevet som et lille folkeeventyr, at genetablere noget af det nærmest barnligt magiske ved kristendommen.

Ligesom man især i hiphop-genren låner stykker eller samples af gammel musik i nye numre, gjorde Grundtvig lidt det samme med sine sange. Mange af hans værker er nemlig hele eller delvise gendigtninger eller versioneringer af gamle salmer fra alle mulige forskellige kristne kulturer.

- Grundtvig mente, at salmetraditionen skulle holdes i live ved hele tiden at udvikle salmerne og bygge oven på dem. Og han var ikke bange for at plukke og låne med arme og ben.

- Det er også det, han har gjort med 'Et barn er født i Betlehem', som oprindeligt er en latinsk salme fra middelalderen, der på det tidspunkt ikke har været sunget i Danmark i lang tid. Han støvede den simpelthen af og fornyede den.

Selvom du måske har sunget denne sang hver jul hele dit liv, er der muligvis alligevel ord i 'Et barn er født i Betlehem', du ikke kender. Hvad er for eksempel det dér "myrraskær"?

- Myrra er et stof, der stammer fra myrratræet, og som blandt andet kan bruges til at lave velduftende salver og olier. Og skær betyder simpelthen bare, at salven eller olien er lækker eller af god kvalitet.

'Et barn er født i Betlehem' er også interessant, fordi Grundtvig i 1845 "gik lidt rogue", og fik de besøgende i hans kirke til at synge den, selvom han faktisk ikke måtte, fortæller Katrine Frøkjær Baunvig:

- Man måtte i kirken udelukkende synge salmer, som var godkendt af kongen, og som var med i den autoriserede salmebog. Det var den her sang overhovedet ikke, men det blæste Grundtvig højt og flot på.

- Øjeblikket bliver i dag anset som ret skelsættende, da det blev en slags symbolsk frihedserklæring.

Man skulle måske ikke tro det, men den smukke og højtidelige nytårssang, som DR's pigekor hver nytårsaften så elegant synger, er faktisk inspireret af en meget mere løssluppen og stedvist smålummer vise helt tilbage fra 1500-tallet.

Den oprindelige sang hed næsten det samme og var en såkaldt skillingsvise, der var en slags sang, som baserede sig på diverse gode sladderhistorier fra nær og fjern.

Den oprindelige salme blev heller ikke sunget af elegante kor i matchende tøj, men derimod af forfrosne fattigfolk. På nytårsaften gik de rundt fra dør til dør og ønskede med sangen et godt nytår. En linje i den oprindelige vise handler for eksempel om, at det skal gå godt for gårdens dyr i det nye år: "Velkommen nytår, velkommen vær! Med grise og med gåse, med fede kør i båse, o velkommen Herrens År! Velkommen her."

Efter sangen var sunget, kunne gårdejeren belønne de fattige med en nytårsgave – eksempelvis i form af mad.

Var det ikke for Grundtvigs søn Svend, var sangen måske aldrig blevet til noget. Det var nemlig ham, der på Det Kongelige Bibliotek fandt den gamle salme – og viste den til sin far, som udgav sin version af den i 1849.

- At Svend overhovedet fandt den gamle sang, var i øvrigt lidt af et tilfælde, da han ellers faktisk var midt i en krig. Han var nemlig udsendt i Første Slesvigske Krig, som varede fra 1848-1850. Men han var kortvarigt hjemme, mens der i vinteren 1949-1850 var våbenhvile.