DR Ultra og Folketinget præsenterer 'Ultraforslag'

I anledning af Grundlovsdag har DR i samarbejde med Folketinget iværksat ’Ultraforslag’, hvor børn og unge under 18 år kan lave deres eget forslag til forandring og blive hørt af politikerne.

DR Ultra, Folketinget og landets biblioteker samarbejder om projektet ‘Ultraforslag’, som skal styrke børn og unges demokratiske selvtillid.

I perioden den 6. maj til den 27. maj har børn og unge under 18 år kunne skrive deres egne Ultraforslag til dét, de gerne vil forandre og stemme på andres forslag. Der er blevet oprettet næsten 1500 forslag, og der er blevet afgivet over 20.000 stemmer. Årets Ultraforslag er blevet kåret, og Andrea der har skrevet forslaget har præsenteret det for statsministeren.

Det er nu muligt igen at indsende og stemme på Ultraforslag inde på dr.dk/ultraforslag.