Det afhænger af, hvor man bor, om mennesker med ADHD får medicin, der kan hjælpe dem i dagligdagen.
I Varde, Nordfyns, Vallensbæk, Kerteminde og på Læsø og Fanø er under en procent af den voksne befolkning på ADHD-medicin. I Aarhus-, Bornholm- og Norddjurs Kommuner er tallet to en halv gange så højt.
Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen kommer bag på Jesper Andreasen, der er lektor i farmakologi på Københavns Universitet.
- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger Jesper Andreasen.
Han peger på, at det har store menneskelige konsekvenser, hvis man ikke er behandlet for ADHD.
Undersøgelser viser, at livet kan blive forkortet med mere end 10 år, og der er øget risiko for stofmisbrug, impulsiv adfærd, kriminalitet, skilsmisse, angst, depression, og belastningsreaktion, oplyser Jesper Andreasen.
ADHD Foreningen kalder det helt uforståeligt, at der er så store forskelle i behandlingen.
- Vi ser mange få stress, depression, angst og ryge ud af arbejdsmarkedet eller børn, der ikke kommer i skole. Det har sindssygt store konsekvenser, at vi ikke på en eller anden måde har det her fælles billede af, at det er sådan her, vi udreder og behandler for ADHD, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD Foreningen.
Kæmpe forskel på behandling i nabokommuner
En stribe af de kommuner, hvor færrest får ADHD medicin, ligger i Region Syddanmark. Kigger du på kortet i artiklen, kan du tydeligt se grænsen mellem de kommuner, som ligger i Syddanmark og Midtjylland.
Selv om det er nabokommuner, er næsten halvt så mange voksne i fx Vejle, Billund og Varde i Region Syddanmark på ADHD-medicin som i nabokommunerne i Midtjylland.
Mette Bossen Linnet (V) er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark og synes, at de store forskelle er utilfredsstillende. Men:
- Den rette behandling er ikke nødvendigvis medicin. Det er vigtigt, at det, som man tyr til først, er psykoedukation (som gør det lettere at leve med en psykisk lidelse red.) og terapi. Hvis det ikke virker, er medicin det rette for nogen. Så der er ingen i Region Syddanmark, der skal føle sig utrygge ved, at de ikke får den rette behandling, fordi vi ikke vil udskrive medicin. Det gør vi der, hvor det er nødvendigt.
Betyder det, at resten af landet udover Region Syddanmark giver for meget ADHD medicin?
- Det ved jeg ikke.
Mette Bossen Linnet peger på, at medicin er vanedannende og har ret voldsomme bivirkninger, så man skal ikke afprøve det med mindre, at man har afprøvet andre ting.
DR har spurgt Region Syddanmark om de kan dokumentere, at folk med ADHD så får en anden behandling end medicin i større omfang end de andre regioner, men det ved regionen ikke. De peger på, at behandlingen i så fald skal ske i kommunerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen er anden behandling end medicin ret begrænset i Danmark.
Frustrerede opkald fra Region Syddanmark
ADHD Foreningen er bekymret over, at Region Syddanmark halter efter i forhold til udredning og behandling. En fjerdedel af opkald til ADHD-foreningen stammer fra Region Syddanmark.
- Folk ringer ikke til os for at sige, at det går godt. De ringer, fordi der er noget bekymrende, og de ikke kan komme til og få hjælp, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD Foreningen.
Lektor i farmakologi på Københavns Universitet Jesper Andreasen peger på, at for eksempel social færdighedstræning kan være god behandling, men ADHD drejer sig om, at hjernen fungerer anderledes end den typiske hjerne. Her kan medicin hjælpe.
- Det er ikke enten medicin eller anden behandling, men mere et både og. Medicin er vigtigt for at få et langt mindre stresset liv med mindre risiko for at komme ud i belastningsreaktioner som stress, angst, depression, stofmisbrug og kriminalitet, siger lektoren i farmakologi.
Traditioner afgør ADHD behandlingen
Jesper Andreasen mener, at de store forskelle i behandling af ADHD skyldes traditioner. Region Midtjylland var visionære og oprettede et ADHD ambulatorium i slut 90´erne, og siden er det samme sket i København. Nogle andre regioner har måske ikke i samme grad anerkendt ADHD som noget, der findes hos voksne, og behandlingen har nogle steder fokuseret mere på sociale- og psykiske forhold frem for medicin, siger lektoren.
Medicinrådet oplever, at der er forskellige faglige holdninger til ADHD, og rådet er blevet bedt om at komme med en ny vejledning, så behandlingen i hele Danmark bliver mere ens.
- Når vi ser stor forskellighed, så kunne en vejledning hjælpe, så man var mere fagligt enige i retningen, siger Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for Medicinrådet.
Han oplyser, at målet med vejledningen ikke er at bremse op, så færre danskere får ADHD-medicin, men at sikre sig, at behandlingen følger, hvad videnskaben viser, virker bedst.
Måske vil nogen sige, at for 10-20-30 år siden havde mennesker også ADHD, men fik ikke medicin og klarede sig. Hvad er der sket siden, at en større del af befolkningen er på medicin?
- Ja, det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Vi kan konstatere, at udviklingen har været sådan. Intentitionen med en vejledning er at støtte en fornuftig udvikling, som giver kvalitet for patinterne. Formålet er at gøre behandlingen ensartet, siger Jørgen Schøler Kristensen.