Christoffer Columbus, Vitus Bering og Knud Rasmussen.
Når man tænker på opdagelsesrejsende, er det nok ofte navne som dem, der rammer nethinden først.
Men der er faktisk ret mange danske opdagelsesrejsende, som har skrevet sig ind i historiebøgerne, men som vi måske er flere, der slet ikke har hørt om.
Vi har derfor samlet en oversigt over nogle af dem her.
Er Tintin… dansk?
'Jorden rundt i 80 dage'. Det er titlen på Jules Vernes klassiker om manden, der rejser Jorden rundt på – du kan nok gætte dig til det – 80 dage.
Den fiktive rekord fra bogen satte Politiken sig for at slå i 1928. De indrykkede derfor en annonce i avisen om, at man kunne vinde en rejse rundt om Jorden.
Den 15-årige Palle Huld var den heldige vinder, og der gik ikke mere end et par dage, før han bandt snørrebåndene og pakkede kufferten for at drage rundt om Jorden.
Under rejsen havde han kun to dage, hvor han sov i en seng, der ikke bevægede sig.
Efter 44 dage stod han igen på Rådhuspladsen i København.
Og her stod der 20.000 begejstrede mennesker, som fejrede Palle Huld.
- Der var helt EM-92-stemning, fortæller Bjørn Harvig, der har lavet podcasten 'Den yderste grænse' på 24syv, som dykker ned i danske og udenlandske opdagelsesrejsendes historier.
De 20.000 på Rådhuspladsen var dog ikke de eneste, der fulgte med. Det gjorde den belgiske journalist Georges Prosper Remi nemlig også. Remi havde skrevet om Palle Huld i en belgisk avis, og efter sin hjemkomst tog Remi kunstnernavnet 'Hergé' og skabte senere den ikoniske tegneseriefigur Tintin.
- Der hersker ingen tvivl om, at Hergé fuldstændig stjal Palle Hulds historie og brugte det til at lave tegneserien Tintin. Tintin ligner simpelthen Palle Huld så meget.
- Han havde ikke en lille hvid hund, der hed Terry, men ellers passer det med rødt hår og høje strømper, fortæller Bjørn Harvig.
At Palle Huld virkelig var inspirationen til Tintin, benægtede Hergé, selvom lighederne var slående og timingen pudsig.
Rundt om Jorden på cykel
Mai-Britt Johansson.
Navnet siger dig måske ikke noget, men hun skrev sig faktisk ind i historiebøgerne, da hun som 18-årig pakkede lappegrejet og drog afsted på to hjul med målet om at cykle Jorden rundt.
Og det er kun 46 år siden.
- Jeg er vildt overrasket over, at der ikke var nogen kvinde, der havde gjort det før Mai-Britt. Hun har ikke opdaget noget nyt – andet end den ultimative frihed, som er på to hjul, fortæller Bjørn Harvig begejstret.
Mai-Britt Johansson trådte i pedalerne side om side med sin kæreste, og de endte med at cykle sig igennem fire kontinenter.
32.500 kilometer, 1.500 postkort og et utal af lapninger senere var Mai-Britt Johansson hjemme igen. Hun levede som cyklende nomade i to år.
Og for Bjørn Harvig er det interessante, er det en dansk kvinde, der gjorde det.
- Vi kan noget på de cykler – og ikke kun i Tour de France. Det her spiller ind i historien om Danmark som en cykelnation. Vi kan alle cykle, så det er jo bare at tage afsted. Du skal bare kunne lappe en cykel.
Et bjerg opkaldt efter sig
Mount Caroline Mikkelsen. Det ruller måske ikke så nemt på tungen, hvis du ikke er dansker, men opdagelsesrejsende Caroline Mikkelsen har alligevel fået et bjerg opkaldt efter sig.
Hun var nemlig den første kvinde i verden, der var på Antarktis.
Hun giftede sig med en norsk hvalfangerkaptajn, som tog på ekspeditioner i håbet om at finde antarktiske landområder, der kunne annekteres af Norge.
I 1935 blev hun derfor den første kvinde nogensinde til at betræde Antarktis.
På kanotur rundt om Ny Guinea
For nogle kan en tur op og ned ad Gudenåen gøre det. For andre er det ikke helt vildt nok.
Én af dem, der har brug for at være under varmere himmelstrøg, er Thor F. Jensen.
Som den første i verden sejlede han rundt om verdens næststørste ø, Ny Guinea, i en traditionel udriggerkano.
Han havde dog ikke meget sejlererfaring, inden han satte sig for at lave en ny verdensrekord. Derfor fandt han en besætning, der bestod af et lokalt brødrepar og en tredje mand.
På trods af at området var kendt for sine tropiske storme og pirater, kom Thor F. Jensen og besætningen rundt om øen på 13 måneder og 21 dage.
Og undervejs på deres tur fandt de da også ud af, at folk fulgte med i ekspeditionen.
- De kom over på den anden side af øen og besøgte en lille landsby. Der hang ingenting på væggene andet end en avis, hvor der så var et billede af dem. De tænkte: "What the fuck? Vi er jo blevet verdenskendte her", forklarer Bjørn Harvig, der har interviewet Thor F. Jensen om turen.
Som kun en bedstemor kan gøre det
Henny Harald Hansen nedbrød danske fordomme om muslimer og var den første danske kvindelige etnograf.
- De kvindelige opdagelsesrejsende kan noget andet end mændene. Der er mindre fokus på dem selv, og de sætter andre i rampelyset, fortæller Bjørn Harvig.
Og det er netop noget af det, Henny Harald Hansen gjorde. Hun rejste som 57-årig til Irak for at studere kvinder i muslimske samfund.
Her talte hun sin sag for, at en moden kvinde og bedstemor som hende ville have de bedste forudsætninger for at komme ind under huden på de muslimske kvinder.
- Som den første vesterlænding nogensinde kom hun på én eller anden måde om bag sløret på de kurdiske kvinder og fortalte noget om deres liv, fortæller Bjørn Harvig.
Der herskede nemlig mange fordomme blandt danskere og vesterlændinge om, at kvinder, der bar tørklæde, var undertrykte. Henny Harald Hansen dokumenterede, at de faktisk kunne være frie under deres slør, forklarer Bjørn Harvig.
Efter sine mange ekspeditioner til blandt andet Bahrain, Iran og Egypten blev hun museumsinspektør på Nationalmuseet, og som 79-årig fik hun tildelt en æresdoktorgrad for sin forskningsmæssige indsats.
Se med herunder, hvor hun selv fortæller om at holde jul under fremmedehimmelstrøg i DR's program 'H.O.P.L.A.' i 1979.
Kannibaler fra Kukukuku-stammen
Hvis du kender til nyere danske opdagelsesrejsende, kan du måske godt springe ham her over. Han er nemlig én af de mest kendte med sine billedsamlinger fra verden over.
Da Jens Bjerre i 1953 rejste down under, var det hverken for at surfe eller klappe koalabjørne.
Han ville nemlig hellere bo og leve med de indfødte i hjertet af Australien.
Her dokumenterede hans deres levemåder, hvor en konfirmation er lig med at skære i sin arm og dryppe sit blod ud over den heldige dreng, der skal træde ind i de voksnes rækker.
Efter flere måneder, hvor han gik på jagt med dem tog han ind til en fotobutik og fik fremkaldt sine billeder.
Han spildte ikke tiden, for imens billederne blev fremkaldt, tog han videre til Papua Ny Guinea for at kortlægge øen og fotografere stammefolkene.
- Dér var han hos folk, der aldrig havde set en hvid man før, fortæller Bjørn Harvig, der mødte Jens Bjerre, inden han gik bort i 2021.
Området var beboet af kannibaler fra Kukukuku-stammen, og selvom Jens Bjerre sagde, at "det var de venligste kannibaler", han havde mødt, forsvandt én af ekspeditionens bærere.
Næste dag blev han fundet med brystet skåret op og hjertet spist.
Da Jens Bjerre og det meste af hans besætning kom helskindet tilbage til Australien, var hans billeder af de australske aboriginals blevet fremkaldt.
Direktøren for fotobutikken hev Jens Bjerre til side, og han var så begejstret for billederne, at de endte på det australske nationalmuseum. Jens Bjerre havde fået adgang til et folkefærd, der aldrig før var blevet taget billeder af.
Der gik ikke længe, før resten af verden fik øjnene op for Jens Bjerres talent og unikke måde at få adgang til de sjældne folkefærd.
Som kun 32-årig blev han optaget i 'The Royal Geographic Society' i London på grund af de billeder, han tog i Australien. Han var den første dansker, der blev optaget i den berømte klub.
- Det er den absolut mest berømte klub for opdagelsesrejsende. Samme dag blev Winston Churchill optaget for sine bedrifter under Anden Verdenskrig. Det er kun for eliten,
Nogle af de første opdagelsesrejsende fra Danmark har været vikingerne. De drog nemlig på togter helt til Nordamerika. Du kan lige nu se første afsnit af 'Togtet', hvor Nikolaj Kirk og Jeanette Varberg sejler samme rute til Amerika, som vikingerne gjorde.