Når du før har læst en historie om en supermodel, har den måske mest handlet om personens åndenødsfremkaldende skønhed, hvilke shows hun har gået eller hvor mange penge, hun tjener.
Og den historie kunne man også sagtens fortælle om danske Josephine Skriver.
For den 180 centimeter høje model har for længst gået alle de største shows. Hun har været på et hav af vigtige modebladsforsider. Og hun har haft kontrakt med Maybelline og været én af "englene" for Victoria's Secret.
Men fortællingen om topmodellen er meget mere end dét.
Historien om Josephine Skriver handler nemlig også om, hvad der skal til for at være forretningskvinde med eget firma, LGBT+-forkæmper og børneambassadør – og én af de største danskere influencere i verden.
For i modsætning til for 12 år siden, da Josephine Skriver startede den karriere, der skulle gøre hende til én af verdens største modeller, så kræver jobbet i dag, at hun inviterer folk med helt ind i sit hjem og liv 24-7 – og som det naturligste klæder sig på for paparazzi-fotograferne.
I den nye dokumentar 'Kunsten at være Josephine Skriver' – og her på dr.dk – fortæller Josephine Skriver nu om den side af branchen, der handler om, at hun selv sørger for, at paparazzi-fotograferne kan få et billede af hende i det helt rigtige tøj, når hun er ude at spise frokost.
Det er nemlig en del af jobbeskrivelsen.
- Paparazzi er en lige så stor del af jobbet som at gå på den røde løber. Hvis jeg skal til en fitting for et bestemt mærke, så sørger jeg for at have tøj på fra det mærke på vej hen til fittingen, så de også kan få reklame dér på grund af paparazzibillederne – og mærkerne sender tøjet til én på forhånd.
For mens Josephine Skriver godt kan være privat og sidde i joggingtøj på flyet, så starter hendes arbejde nemlig i det sekund, hun går ud af flyet og for eksempel er landet i Venedig og Cannes.
- Det koster vanvittigt mange penge at få en pige på den røde løber – få hende fløjet ned, få lavet hår og makeup, få vist kjolen og måske promovere en film. Så alt bliver til en form for reklame.
Hun fortæller også om den side af branchen, der handler om at lave "sikkerhedsregler" for sig selv i forhold til, hvornår man deler indhold på sociale medier.
- Jeg har nogle veninder, der har oplevet nogle uheldige ting, så jeg fortæller ikke, hvilket hotel jeg bor på, før jeg er smuttet igen. Og jeg prøver altid at være et par timer væk fra det sted, jeg poster om.
Og reglerne for, hvornår hun deler sit indhold, kan der være god brug for: Josephine Skriver er nemlig den dansker i verden med flest følgere på Instagram. I skrivende stund følger 8,2 millioner brugere med i hendes liv på platformen, som hun også lever af at lave content til – gerne i omegnen af tre til 15 stories pr. dag.
Jeg kan ikke lade være med at tænke... Bliver du ikke presset af det?
- Jeg er på 24-7, så jo, det er da super trættende nogle gange. Men nu har jeg været i branchen i 12 år…
'Hvis jeg er hormonel og har en dårlig dag, deler jeg det ikke'
Og i løbet af de 12 år er netop sociale medier begyndt at fylde mere og mere.
Også for Josephine Skriver:
- Jeg synes, sociale medier er et enormt interessant redskab, men som dansker kan det til tider også føles lidt grænseoverskridende at skulle dele så meget. Da jeg startede i branchen, sagde jeg ja til at være et ansigt og et "tøjstativ" for folk. Jeg sagde aldrig ja til at skulle lukke folk helt ind i mit hjem, som der er en forventning om, at man skal nu.
Måske af samme grund tøver Josephine Skriver også med at dele ud af sine dårlige dage – medmindre hun kan bruge det som en konkret måde at hjælpe folk på.
- Ellers bliver det hurtigt til: "Du bliver fløjet business verden over, og du skal arbejde et par dage om måneden, og så tjener du sådan og sådan – luk!". Det kan jeg sagtens forstå, men det er også derfor, jeg ikke deler på den måde, siger hun og uddyber:
- Så hvis jeg er hormonel og har en dårlig dag, deler jeg det ikke.
Har du mødt fordomme om, at du har det lettere end andre, fordi du er et smukt menneske?
- Ja. Men jeg har også en fordel i den her verden, længere er den jo ikke. Jeg fik lov til at gå ind ad døren til modelverdenen, fordi jeg er født og ser ud, som jeg gør. Den chance havde jeg jo ikke fået ellers. Så er det er lidt ligesom at få en billet direkte til landsholdet uden at have trænet. Så skal man så begynde at træne og vise, at man hører til.
- Og jeg har jo kun været 12 år i branchen, fordi jeg har arbejdet hårdt for det. Men jeg har lige været ti skridt længere oppe ad rangstigen fra start.
Vil gerne være privat, når hun er i Danmark
Men selvom hun nu har befundet sig allerøverst på den modelmæssige rangstige i over et årti, virker det til, hun stadig har begge ben solidt plantet på jorden.
- Jeg tror, at det at være dansk har holdt mig nede på jorden. Jo, jeg har oplevet nogle vilde ting, men det har altid været med en arbejdsvinkel, fordi det har været en del af mit job. Model er mit job, det er ikke, hvem jeg er.
- Og når jeg er hjemme i Danmark, vil jeg enormt gerne være privat. Mine bedste venner er nok dem, jeg har færrest billeder med. Også fordi jeg nogle gange glemmer at tage billeder bare for sjov. Når jeg er sammen med mine venner, ender det altid med, at ingen af os har en telefon fremme.
Hvornår føler du, du kan være mest dig selv?
- Det er nok, når jeg ligger hjemme på min mors sofa, og hun går og nusser om mig og spørger: "Skal jeg ikke lige lave noget mad?", eller når jeg er hjemme i huset med min mand, hvor vi bare kan hygge os.
Det med behovet for at hygge lyder unægtelig meget dansk. Lydniveauet, når hun taler, er til gengæld ikke helt så "dansk" mere efter mange år i udlandet, indrømmer hun.
- Når jeg kommer hjem til Danmark, siger min mor altid: "Hold op, hvor snakker du højt!", men det er, fordi man hele tiden skal overdøve folk i USA for at blive hørt.
Af samme grund er Josephine Skriver i dag blevet god til smalltalk og er meget mere udadvendt nu, end hun var førhen, forklarer hun.
- Jeg kan nærmest begynde at snakke med sidemanden, når jeg sidder i en bus i Danmark, indtil personen kigger mærkeligt på mig, og jeg kommer i tanke om: "Nå nej, det gør man jo ikke her!". Jeg har fået en selvtillid, som Janteloven lidt banker ind i hovedet på én, man ikke skal have.
Ambassadør, forretningskvinde og LGBT+-forkæmper
Den selvtillid har hun blandt andet brugt på at starte sit eget firma med en veninde, der sælger træningstøj. Firmaet går under navnet Joja, og på sigt kunne Josephine Skriver godt tænke sig at dyrke rollen som forretningskvinde mere intenst.
Herudover er hun også ambassadør for PlanBørnefonden, der arbejder for at sikre børn og unges rettigheder samt skabe lige muligheder for alle uanset køn.
Og selvtilliden går igen, når det kommer til kampen for rettigheder for kvinder og LGBT+-personer. Som barn af homoseksuelle forældre føler hun, at der "har været noget aktivisme i mig, siden jeg var helt lille".
- Det er den nemme løsning at vælge ikke at sige noget. For du får modstand, hvis du går ind i politik. Jeg synes ikke selv, jeg er gået ind i "politik", for jeg snakker jo bare om retten til at elske den, man elsker, og at kvinder skulle have samme rettigheder som mænd – men det er meget politisk i USA.
Josephine Skrivers selvtillid bor dog stadigvæk side om side med en bevidsthed om, at det ikke ligefrem er hverdagskost for de fleste at skulle klæde sig på for paparazzi-fotograferne:
- Når jeg slår model-Josse fra, så er der en hel anden side, der bare er mig. Hvis man giver sig selv 100 procent til model-verdenen, så er det umuligt ikke at flyve op på et eller andet niveau, hvor man svæver over skyerne.
Og det vil Josephine Skriver gerne undgå. For selvom modelverdenen er en fed verden, er det ikke en "rigtig" verden, mener hun.
- Så det er enormt vigtigt at have sine rigtige venner og sin familie omkring sig, så man kan bevare fødderne på jorden.
- Det er en sjov branche at være en del af, men vi redder jo ikke menneskeliv.