'Lidt grovkornede og vikingeagtige': Her er nogle af de ting, udlandet elsker – og hader – mest ved danskerne

Michael Reiter er DR's tysklandskorrespondent og har til daglig base i Berlin, hvor han bor med sin italienske kone og parrets børn. Han er selv halvt tysk.

Har tyskerne en generel opfattelse af Danmark og danskerne?

- Vi bliver nærmest idoliseret af tyskerne. I de 22 år, jeg har boet her, føler jeg nærmest, tyskerne bare har knuselsket os. Selv når jeg har rapporteret fra halvvoldelige højreorienterede demonstrationer i det østlige Tyskland, hvor stemningen mildest talt har været dårlig, er de nærmest vendt på en tallerken, når de så hører, vi kommer fra Danmark.

- Der er mange tyskere, måske især de vestlige, der anser Danmark som en form for paradis, fordi de har været på sommerhusferie hos os, siden de var helt små – måske i Søndervig eller Løkken. Og i det østlige Tyskland er der mange, der udbryder: "Ahhh! Die Olsen-Bande!", når man siger, man er fra Danmark. Det gør de, fordi 'Olsen-banden'-filmene var noget af det eneste vestlige underholdning, der var tilladt under DDR-styret.

Hvad er den største forskel på Danmark og Tyskland?

- Jeg lavede engang en reportage om en dansker, der var blevet borgmester i en tysk by, og han indførte blandt andet, at alle skulle til at sige "du" i stedet for "De" til hinanden. Dét var tyskerne ikke helt vilde med. De kan godt lide at holde på formerne.

- Tyskerne er generelt meget formelle og regelrette, og i det hele taget er det tyske samfund ofte lidt rigidt. Det er lidt en stereotyp, men det er en stereotyp, der passer. Arbejdshierarkierne i Tyskland er meget lodrette, hvor chefen nærmest har gudestatus, mens det er jo er meget mere fladt i Danmark.

Hvad savner du mest ved Danmark, når du ikke er her?

- Jeg savner den nærhed og imødekommenhed, man oplever hjemme i Danmark. Tyskerne er ofte mere alvorlige, og det er sjældent, man får et smil, når man kommer ind i en forretning. Det bemærker jeg altid, når jeg er hjemme i Danmark.

- Generelt er følelsen af sammenhold også større i Danmark end i Tyskland. Det skyldes måske, at Danmark er et lille og meget homogent land, hvor vi i det store hele har levet i fred og fordragelighed med hinanden i århundreder.

- Tyskland er derimod et nyt og meget stort land, hvor folk mere identificerer sig med dem i deres by eller region end med deres land som helhed. Og så har man oplevet to diktaturer i Tyskland for relativt nylig – Hitlers Nazityskland og det kommunistiske DDR-regime. Det gør, at der mangler noget af den nærhed og tillid, vi har til hinanden i Danmark.

Hvad synes du, danskerne kunne blive bedre til, når de er ude i verden?

- Vi danskere har lidt en tendens til at klæbe til hinanden, når vi er på ferie eller flytter til udlandet. Vi kan godt lide at hænge ud med andre danskere, og dér ville jeg ønske mig, at vi var bedre til at komme ned under overfalden i de her fremmede lande, vi befinder os i – og for eksempel lære nogle lokale at kende. Det ville også gøre os danskere til lidt mere rummelige mennesker.

Stéphanie Surrugue er DR's internationale korrespondent, ligesom hun også er vært på 'Danskere i verden'-programmerne. Hun bor til daglig i København, men har før boet i USA og Frankrig ad flere omgange. Hun er selv halvt fransk.

Har franskmændene en generel opfattelse af Danmark og danskerne?

- De siger ofte: "Åh! I er så heldige!". Lidt groft skitseret er franskmændenes opfattelse af Danmark, at vi lever i et problemfrit samfund, hvor alle er glade. De har et billede af, at vi er et fredeligt og homogent land med en vanvittig skatteprocent, som vi ikke engang er sure over. De synes også, deres skatteprocent er høj – det er de til gengæld rasende over.

- Især i Paris er de også optagede af, hvordan den danske cykelkultur fungerer, for at give en pariser en cykel svarer nogenlunde til at udstyre et barn med et håndvåben. Samtidig er franskmænd uden for storbyerne dog ved at dø af grin over, hvordan i alverden vi kan finde på at cykle på arbejde.

- Der var en dag, hvor Helle Thorning-Schmidt kom kørende imod mig, og da vi har mødt hinanden flere gange, stopper vi begge op og sludrer i en fem minutters tid, inden vi kører videre. Imens har min franske kusine ringet, og da jeg så ringer tilbage og fortæller hende, at jeg lige har mødt den tidligere danske statsminister på cykel, kan hun slet, slet ikke rumme det. En tidligere statsminister og en tv-vært – på cykel! Det findes bare ikke i Frankrig.

Hvad er den største forskel på Danmark og Frankrig?

- Som samfund er Frankrig meget mere konfliktfyldt end Danmark. I Danmark kan vi godt lide aftaler, konsensus, og det opfattes ikke som en falliterklæring, hvis man indgår et kompromis. Det forstår man ikke i Frankrig, hvor samfundet i højere grad er baseret på konflikt og hvor alt nogle gange føles som en kamp.

- De store franske aviser har simpelthen en fast plads i deres spalter, hvor de gør opmærksom på dagens strejker og demonstrationer, således at man lettest kan undgå at havne i en trafikprop. Så hvis man som dansker har en opfattelse af, at de virkelig ofte strejker i Frankrig, så er det fuldkommen rigtigt.

- Til gengæld er franskmænd uendeligt meget mere høflige mod hinanden, end vi er i Danmark. Alene det, at de er "Des" med hinanden – med alle lige fra skolelæreren og chefen til ekspedienten nede i supermarkedet. Og hvis man så bumler ind i en person i et fransk supermarked, siger man ikke "hov", som man jo knap nok gør i Danmark, men undskylder i ét væk. Så franskmænd kan godt synes, vi danskere er lidt grovkornede og vikingeagtige. Det er i hvert fald en klar forskel.

Hvad savner du mest ved Danmark, når du ikke er her?

- Hvis jeg er ude at rejse i lang tid, så sørger jeg altid for at have lakridser med hjemmefra. Og de kan ikke blive stærke nok! Jeg havde doseret én pose skolekridt per uge, da vi var på optagelser til 'Danskere i verden' i Oceanien.

Hvad synes du, danskerne kunne blive bedre til, når de er ude i verden?

- Personligt kan jeg godt synes, det er pinligt at møde danskere, der tager dansk drukkultur med sig til udlandet. Folk er ikke fulde i gaderne fredag og lørdag aften i Frankrig, som vi kan se det mange steder herhjemme. Man drikker sig bare ikke stiv på den måde.

Lige nu på DRTV kan du opleve Stéphanie Surrugue som vært på 'Danskere i verden':

Philip Róin er DR's kinakorrespondent og har til daglig base i landets største by Shanghai, hvorfra han dækker Kina og Asien.

Har kineserne en generel opfattelse af Danmark og danskerne?

- De fleste kan faktisk godt placere Danmark nogenlunde på et kort, fordi de er sindssygt gode til geografi hernede. Som minimum ved de, at Danmark ligger i Europa og i den nordlige del af Europa.

- De yngre forbinder tit Danmark med fodboldspillerne Peter Schmeichel og Michael Laudrup, mens ældre mennesker straks siger: "H.C. Andersen!", hvis man fortæller, man er fra Danmark.

- H.C. Andersen var nemlig én af de få internationale forfattere, der var tilladt og blev læst i Kina under Mao Zedong (der grundlagde det kommunistiske Kina i 1949). 'Pigen med svovlstikkerne' er en favorit, fordi det er et eventyr, der passede fremragende ind i det kommunistiske narrativ om, at kapitalismen var ond.

Hvad er den største forskel på Danmark og Kina?

- Jeg cykler overalt hernede, og man må bare sige, at den der fuldstændigt manglende anerkendelse af, at man selv kan komme til skade i trafikken, er dybt fascinerende.

- Der er en interessant manglende anerkendelse af, at de, modtageren af 80 kilo dansker plus cykel med 20 kilometer i timen, vil komme slemt til skade, når de træder helt og aldeles uforberedt ud på cykelstien. Og jeg synes, det er så fascinerende, fordi "sikkerhed" er en hjørnesten i opdragelse, politik og kultur herude, men åbenbart ikke, når det kommer til at kigge sig for, når man går over vejen. Fascinerende!

- Jeg tror, man kunne lave en ret ok samfundsanalyse af forskellige lande udelukkende ved at observere trafik. Så dét er en opfordring.

Hvad savner du mest ved Danmark, når du ikke er her?

- Jeg savner venner og familie. Det har været rigtig svært at forlade Kina i løbet af de sidste tre års tid på grund af coronapandemien. Og tre år væk er en evighed i unge menneske-år. Babyer overalt. Når jeg har haft mulighed for at være ude, har vi prøvet at pakke mest mulig kærlighed med familie og venner ind på mindst mulig tid, og det har været en fornøjelse.

- På et kulturelt plan savner jeg danskernes ret empatiske væren i det offentlige rum, hvor man anerkender og giver plads til hinanden. Det er måske ikke noget, vi forbinder så meget med os selv, men jeg synes generelt, danskere er ret empatiske, når de er blandt andre mennesker.

Hvad synes du, danskerne kunne blive bedre til, når de er ude i verden?

- Vi kunne blive bedre til at se verden fra andres perspektiv. Når man som dansker for eksempel får mulighed for at tale med en kineser, så skal man prøve at lægge alle sine idéer fra sig og i stedet få en samtale op at køre.

- Så kan man godt komme et sted hen, hvor man kan spørge dem om, hvad de mener – på en respektfuld måde. Det tager tid at opbygge en god relation til en kineser, og det skal man respektere. Man skal ikke være for "dansk" og direkte og give sig til at diskutere Xinjiang eller Hong Kong som det første, simpelthen, fordi det ville to kinesere, der mødtes første gang, heller ikke gøre.

Kristian Almblad er DR's korrespondent i Sydamerika, hvor han til daglig bor med sin brasilianske kone og parrets to børn i byen Florianopolis i det sydligste Brasilien.

Har brasilianerne en generel opfattelse af Danmark og danskerne?

- Der er mange, der ikke kan placere Danmark på et kort, men jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke har hørt om Danmark. Forestillingen om Danmark er, at det er et sted, hvor alt fungerer, hvilket er en kæmpe modsætning til Brasilien.

- For dem er Danmark nærmest paradis på jord, hvor offentlig transport fungerer, hvor man kan komme på hospitalet, og hvor skolerne fungerer. De ser os lidt som et Minityskland – og det er positivt ment.

- De har også en forestilling om, at vi er meget seriøse og måske lidt tørre som folkefærd. De synes, vi er lidt stille, men de kan heller ikke rigtig skelne Danmark og Tyskland. De ved godt, det ikke er det samme land, men der er for eksempel stadig nogle, der kalder mig "alemão", som betyder tysker. Det er noget, man kalder alle, der ligner nogen, der er sådan lidt nordeuropæiske at se på.

Hvad er den største forskel på Danmark og Brasilien?

- Lige da jeg kom til Brasilien, besøgte jeg en tropisk strand i den brasilianske delstat Bahia med nogle brasilianske venner. Til venstre på stranden var der fyldt med plasticstole, barer og så videre, mens der til højre var helt frit og smukt. De gik alle sammen til venstre, for de ville have fest og gang i gaden, mens jeg helt naturligt ville til højre, hvor der var smukkest og mest fredfyldt.

- Brasilianere søger altid derhen, hvor der er mennesker. Groft sagt kan man sige, at brasilianerne trives i kaos, hvilket det jo nok er de færreste danskere, der synes er superfedt at være i.

Hvad savner du mest ved Danmark, når du ikke er her?

- Når der kommer danske kollegaer til Brasilien på optagelser, beder jeg dem altid tage en pose Piratos med – dét savner jeg!

- I den mere seriøse afdeling, så savner jeg bare Danmark som hjemland. Jeg føler, jeg har to hjemlande nu, for jeg har efterhånden boet 10-12 år i Brasilien, men jeg har stadig mest hjemme-hjemme i Danmark. Det er dér, jeg kan slappe 100 procent af og dér, mine danske venner og familie er.

Hvad synes du, danskerne kunne blive bedre til, når de er ude i verden?

- Jeg har på fornemmelsen, at mange, der kommer til Brasilien, kunne få endnu mere ud af det, hvis de var lidt mere afslappede – hvis man lod den brasilianske kultur bestemme og ikke tage danskerhatten for meget på.

- Jeg har set danskere, der kommer til Brasilien og Argentina og gerne vil have noget autentisk, men de vil også have, at alt skal fungere. Dér burde man som dansker måske blive bedre til at indse, at alt det, der ikke fungerer, også er en del af oplevelsen. Jeg er også selv kommet til at sammenligne Danmark og Brasilien, og det skal man måske bare ikke gøre alt for meget. Så render man i hvert fald potentielt ind i mange frustrationer.