Bølgerne tårner sig højt op bag skibet.
Nede i sin køje ligger Karin Steen Steffensen, mens hendes to døtre står ved roret på dækket. De befinder sig midt ude på Nordatlanten.
Hver gang en bølge brækker på toppen, kryber den sig ind på skibssiderne og fylder hele dækket med vand, hvilket i et kort øjeblik får det lille tomastede sejlskib til at gå i ét med det kæmpestore ocean.
Sådan fortsætter det i seks dage og seks nætter, mens stormvejret står på.
Fem år senere befinder Karin sig igen på Nordatlanten, da hun er skipper på 'Togtet'.
Det er en ufravigelig regel, at i sådan et vejr går ingen på dæk uden at sætte livlinen fast til skibet først.
Alligevel er Karin udmærket klar over, at falder døtrene over bord, er der intet hun kan gøre.
De er for langt væk fra alting til, at en helikopter ville kunne komme ud og redde dem. Og vejret er for voldsomt til, at de ville kunne vende skibet og samle dem op. Skulle uheldet være ude, ville hun ikke være i stand til at redde sine egne børn.
Med den tanke i baghovedet skal hun prøve at få lidt søvn. For snart er der vagtskifte, og så skal hun selv op på dækket og sørge for, at hun og resten af besætningen kommer sikkert i land.
- Herude opdager man virkelig, at man bare er et lille bitte my i en meget stor verden. Det giver en enorm sårbarhed, som vi sjældent mærker hjemme i et beskyttet Danmark, hvor vi er vant til at have kontrol, reflekterer Karin over oplevelsen.
Kaptajn Karin
Karin er skipper på 'Togtet', der i øjeblikket kan ses på DR1 og DRTV. Et tv-eksperiment, hvor Nikolaj Kirk, Jeanette Varberg og resten af besætningen skal forsøge at sejle over Atlanten, som vikingerne gjorde det for tusinde år siden.
For Karin er det tredje gang, hun tager turen over det store ocean. Første gang var over den sydlige del af Atlanten med passatvindene og efterfølgende langs den amerikanske kyst og over Nordatlanten hjem.
Dengang besluttede hun og hendes mand at rive et år ud af kalenderen, tage deres to døtre ud af tiende klasse og deres søn ud af syvende for at tage på eventyr og være sammen som familie.
- Børnene missede noget undervisning. Til gengæld tror jeg på, at man ude på havet lærer noget, man ikke får i folkeskolen, mener Karin, der selv er uddannet folkeskolelærer.
- Du lærer at begå dig i et fællesskab. Du lærer at stå op klokken tre om natten og tage din vagt med oprejst pande. Du lærer om andre kulturer og at købe ind og lave mad til mange mennesker på én gang.
- Du lærer også at løse konflikter. For når man bor så tæt sammen, kan man ikke putte med tingene. Det skal løses.
'Du skal lave glad skib'
Sejladsen foregik på Roselina - samme skib som de befinder sig på i 'Togtet'. Et bådfællesskab, der blev startet af blandt andre Lars Aaby Jensen med det formål at bedrive eventyr på havet.
Og det er da også bådebygger Lars Aaby Jensen, der har givet Karin det bedste skipperråd, hun nogensinde har fået.
- Skipperens vigtigste rolle er at lave glad skib, lyder rådet.
- Det handler om at holde en god stemning. At sige godmorgen til hinanden. At sætte ekstra vand over, når man laver en kop kaffe til sig selv. At gøre rent, sejle sikkert og hensynsfuldt og skabe gode rammer for fællesskabet.
- Det handler om venlighed, harmoni og forståelse. Og det er vigtige råd, fordi det er nogle andre egenskaber end mange måske tænker på, når de forestiller sig en klassisk kaptajn.
En måde at være i verden på
I øjeblikket arbejder Karin som sejlads- og kajakunderviser på en højskole. Det har hun faktisk gjort de seneste 14 år - når hun ikke har været ude at sejle langt, vel at mærke.
- Jeg tror på, at man kan lære en masse ved at sejle og begå sig på vandet. Sejladsen er en måde at være i verden på.
- På vandet er du hele tiden påvirket af det, der sker omkring dig. Vind og vejr, men også dem, du er sammen med. Det kræver, at du er til stede nu og her.
Naturen er kravfri
For Karin selv er det ikke kun sejladsen, der har spillet en stor rolle i hendes liv. Det samme har naturen.
- Jeg føler mig ekstremt forbundet til naturen omkring mig.
- Jeg kan sagtens føle mig ensom i min egen stue, men ude i naturen føler jeg mig aldrig alene, fordi der er liv i alt omkring os. Vi er natur
Karin påpeger fuglefløjtene, der kan høres i den park, vi sidder i, mens vi snakker. Ligesom man kan høre lyden, planterne bag os afgiver, hver gang vinden rusker i dem.
Men det er først som voksen, hun har opdaget, hvad det er ved naturen, hun værdsætter så højt.
- Den er kravfri. Det kan være krævende at opholde sig i naturen, men den forventer ikke noget af mig eller vurderer mig på mine præstationer.
Og netop det forsøger Karin at tage med ind i sin undervisning.
- Vi skal lære at turde fejle i virkeligheden, for det er, når vi fejler, vi lærer noget.
Vil du se, hvordan det går Karin og resten af besætningen, når de skal over Atlanten, kan du finde 'Togtet' lige her.
Karin fortæller om den præstationskultur og det forventningspres, hun oplever mange unge lide under. Og hvordan det at opholde sig i naturen kan være et værktøj mod den dårlige mentale trivsel, som mange kæmper med.
- På skibet skal du også præstere for at klare dig, men opgaverne kan tilpasses den enkeltes evner, færdigheder og erfaringer. Dermed handler det ikke om din individuelle præstation, og hvorvidt du lever op til nogle kunstigt opsatte krav, men om vi klarer os som flok. Du indgår i et fællesskab, der har et samlet fælles mål.
- Det handler ikke om, hvad individet præsterer, men derimod om, hvad vi som fællesskab opnår. Det er der en enorm styrke i.