Forestil dig, at vinden suser med 250 kilometer i timen, får hele huset til at ryste og river lidt af dit tag med i farten. Smid så fire jordskælv oveni.
Så får du opskriften på en aften hos Anne-Sofie Gerhard og hendes familie, der bor på Vanuatu i Stillehavet.
Det er heldigvis ikke alle aftener, der ser sådan ud, men cykloner, jordskælv og vulkaner er en del af hverdagen for den eventyrlystne mor, der flyttede til Vanuatu for fem år siden.
Hun er nemlig på en mission – at få stammefolkene på de 82 øer i Stillehavet registreret, så de kan opbygge et demokrati.
Lysten til at leve anderledes har stort set altid eksisteret for Anne-Sofie Gerhard, hvis første drøm var at tage toget til Mongoliet og fortsætte på hesteryg til Kina. Den drøm har hun dog ikke fået udlevet; den er nemlig druknet i andre drømme om at rejse og leve andre steder på kloden.
Med livet som indsats
Kokosnødder, palmetræer, hvide sandstrande og lune temperaturer er måske nogle af de ting, du tænker på, hvis du forestiller dig en ø i Stillehavet. Og det er også langt hen ad vejen rigtigt.
Vanuatu er dog også et af verdens farligste lande, når det kommer til naturkatastrofer, som byder på et barskt og voldsomt vejr.
Men selvom Vanuatu kan være farligt, flyttede Anne-Sofie Gerhard dertil, fordi hun mener, det er et fredeligt sted i forhold til, hvor hun før har boet.
- Jeg har tidligere været draget af spændingen og konflikterne, der tog mig til Palæstina, Afghanistan og Irak, hvor jeg levede i brændpunkter. Der var det én dag ad gangen – nogle gange med livet som indsats, selvom jeg er der som civil.
Anne-Sofie Gerhard har altid søgt eventyrene og holder af, hvis der er mere kant på livet. Hun har nu været, rejst og arbejdet i 72 lande. Og med sit arbejde i FN, hvor hovedopgaven er at skabe fredelige, demokratiske og frie valg, har hun kunnet vedligeholde sin udlængsel efter et eventyrligt liv, som nu er forenet med et familieliv.
På en uge med jordskælv og cykloner er det dog ikke altid lige fedt, forklarer Anne-Sofie Gerhard.
- Når vi, som i sidste uge, står og laver mad med pandelamper på et gasblus, køleskabet lugter, og der ikke er strøm i huset, tænker jeg: "Har jeg virkelig frivilligt valgt at sætte mig selv i denne her situation?".
Men i sidste ende synes Sofie Gerhard, at arbejdet og eventyret vejer op for usikkerheden.
Du kan lige nu se første afsnit af 'Danskere i verden', hvor Stéphanie Surrugue blandt andet møder Anne-Sofie Gerhard:
Cpr-nummer til stammefolk
Det er dog ikke kun naturkatastrofer, der kan vise sig som en udfordring i Anne-Sofie Gerhards liv.
- Kvinder taler ikke i forsamlinger, forklarer hun i udsendelsen, da hun skal hjælpe en mindre landsby med 1.500 beboere med at få et cpr-nummer. Alt, hvad hun siger, skal derfor gennem en mandlig tolk.
Det slår dog ikke Anne-Sofie Gerhard ud af kurs. Hun har været vant til det.
- I Afghanistan var det endnu værre, siger hun til dr.dk.
- Der var der én af valgkommissærerne, som aldrig ville tale til mig. Han talte igennem en mandlig tolk og kiggede mig ikke i øjnene. Lige indtil den dag, hvor han virkelig havde brug for at snakke med mig, og der ikke var nogen tolk. Så kiggede han mig i øjnene og begyndte at snakke engelsk til mig. Jeg vidste godt, at han kunne snakke fint engelsk.
Selvom Anne-Sofie Gerhard altid bar tørklæde og var helt dækket til, tog det et halvt år, før den afghanske valgkommissær accepterede hende og så hende som ligeværdig – på trods af, at hun er kvinde.
- Nogle gange er man bare nødt til at arbejde med deres kultur og historie. Og spille med på visse komediespil, uddyber Anne-Sofie Gerhard.
Hun understreger, at man ikke skal gå på kompromis med sig selv, medmindre det er for en større sag.
På Vanuatu er det lykkedes hende også at få kvinder i ledende roller. De accepterer at arbejde med hende, og det håber hun kan være med til at inspirere det traditionsrige folkefærd.
- Jeg har et fuldstændigt lige team af mænd og kvinder. Jeg kan mærke, at de mere og mere accepterer kvinder i de samme ledende arbejdsstillinger, som mænd har.
Selvom Anne-Sofie Gerhard skal kunne fungere i andre kulturer, traditioner og komplekse samfund, som Vanuatu er, er det det hele værd, forklarer hun.
Vanuatu er nemlig ét af verdens mindst udviklede lande og har mere end 130 sprog fordelt på de 65 beboede øer. Det gør det til en stor opgave, når man skal kortlægge, hvor mange beboere der er på hver ø, hvor gamle de er, og hvad de har brug for.
Men det er netop den opgave, Anne-Sofie Gerhard er rejst til Vanuatu for at løse. Hun har nu været med til at gøre Vanuatu til et land, som er ved at skabe et ungt demokrati.
Og det er hun utrolig stolt af, fortæller hun.
Mere kant på livet
Anne-Sofie Gerhard har rejst og boet i udlandet det meste af sit arbejdsliv, og selvom hun har givet afkald på den sikkerhed og tryghed, der er i Danmark, er det netop det, som giver hende energi, fortæller hun.
- Det er, som om jeg bliver lidt urolig, når tingene er for perfekte i for lang tid.
De kendte trygge rammer, som Anne-Sofie Gerhard føler, der i Danmark, er bestemt også værdsat. Men det er også noget af det, der har været med til at drive hende ud på andre kontinenter, hvor villavejen, den lokale kaffeshop og den faste arbejdsdag er byttet ud med uforudsigeligheder, hvor man hele tiden skal være klar til at omjustere sig.
- Det, danskerne går mest op i, er jo nærmest vejret, forklarer Anne-Sofie Gerhard med et smil på læben og understreger, at man ikke kan putte alle danskere i samme boks.
Selv når der er 35 grader varmt, aircondition ikke virker, man ikke kan tænde for lyset, og der ikke er noget internet eller nogle iPads, kan Anne-Sofie Gerhard holde hovedet højt.
- Vi skal bare være glade for, at vi har tag over hovedet. Og når ingen af os synes, det er sjovt at stå under en iskold bruser og tage bad, så skal vi bare være glade for, at vi har vand. For det har de fleste ikke.
Det er alt det, som er med til at give Anne-Sofie Gerhard og hendes familie nuancer og nye perspektiver på livet, som hun i høj grad værdsætter. Hun understreger, at hun elsker Danmark, og at familien har en stolthed over dansk historie og nationalitet, men brok er der ikke tid til.
- Det handler om, at man gør det bedste med det, man har og ikke tage det hele for givet, forklarer hun.
- Vi elsker, når vi med sjældne mellemrum finder noget, der minder om rugbrød. Og hvis man så kan få noget, der ligner leverpostej og et koldt glas mælk, bliver alle jo glade.
Grundværdierne har Anne-Sofie Gerhard og familien med hjemmefra.
Det kan både ses, når flere af hendes lokale venner på Vanuatu nu kender til and, flæskesteg og frikadeller, men de spiller især en rolle i forhold til, hvad et demokrati indebærer.
Det demokrati, som Anne-Sofie Gerhard nu er med til at skabe på stillehavsøerne.