Vi elsker at fortælle om de danske folkehelte. Dem der har gjort sig positivt bemærket ude i verden. H. C. Andersen. Michael Laudrup. Karen Blixen.
Men hvad med dem der er knap så gode? Skurkene. Dem, der er grådige i stedet for gavmilde. Dem, der tænker på sig selv, før de tænker på andre.
Ofte bliver historierne om dem tiet ihjel. Men de eksisterer derude - og der er masser af dem.
Netop de personer får hovedrollen i DR's podcastserie 'De Lovløse', hvor Emil Rothstein-Christensen sætter fokus på den store bunke af storslåede kupmagere, gangstere, cowboy outlaws og sørøvere. Dem, der er gået i glemmebogen, men ikke desto mindre har været med til at ændre både danmark- og verdenshistorien.
- Det handler om dem, der har været på den forkerte side af loven, fortæller Emil Rothstein-Christensen.
Men vi har fundet glemmebogen frem fra gemmerne og gør dig herunder klogere på nogle af de mest spektakulære danske skurke gennem historien.
Fra præstesøn til eftersøgt lovløs
14-årige Willard Erastus befinder sig i en blodrus af raseri.
I hånden holder han en træklods. Og med den er han i fuld gang med at gennemtæve den jævnaldrende Andreas.
Årsagen til slagsmålet er, at Andreas - ifølge Willard i hvert fald - har prøvet at stjæle Alice fra ham. En pige, han havde et godt øje til.
Pludselig kommer Willard ud af sin blodrus. Han kigger ned på Andreas - og opdager til sin store forskrækkelse, at han ligger livløs på jorden.
Da han opdager det, ved han godt, hvilke konsekvenser den slags vil få. Så i ly af natten stjæler han en hest og flygter. Væk fra sin familie og væk fra landsbyen.
Hændelsen foregår tilbage i 1800-tallet i den amerikanske delstat Utah.
Den unge Willard var præstesøn og befandt sig i USA, fordi hans far var udvandret til landet for at missionere for mormonkirken.
Efter han er flygtet fra landsbyen, vælger han at bosætte sig på et bjerg, hvor der kun bor banditter. De lærer ham, alt hvad de ved og kan.
Med årene udvikler Willard Erastus sig fra at være præstesøn til at blive en notorisk bandit. Og endda en af de mest jagede og eftersøgte i historien.
Han slår sig sammen med Billy the Kids fætter og ender med at lave en bande, hvor han oplærer den berømte og berygtede Butch Cassidy.
- Alligevel er han aldrig nævnt i en dansk bog, artikel eller film, siger Emil Rothstein-Christensen forundret.
- Der findes jo spandevis af bøger, film og tegneserier om Butch Cassidy. Men det ingen ved er, at ham som rider lige ved siden af, er danske Willard Erastus, mormonpræstens søn.
Vil du høre hele historien om Willard Erastus, kan den findes i DR Lyd herunder.
Skrækeksemplet der effektuerede slavehandlen
Historien om Jokum Gulliksen kunne have været en smuk fortælling om frihedskæmperen. Ham der brød de sociale klasser og kæmpede for moralsk retfærdighed.
Men sådan endte det på ingen måde.
Jokum var fra en klassisk sømandssfamilie i København, som var en del af den arbejdende underklasse. I en ung alder fik han til opgave at sejle slaveskibe til Ghana. Men det gik fuldstændig galt.
De får nemlig ikke en eneste slave med hjem til Danmark. Det eneste, de tager med sig, er en masse tropesygdomme, der resulterer i, at det meste af besætningen dør undervejs. Derfor ender det med, at Jokum Gulliksen styrer skibet hjem som styrmand og kaptajn.
Men selvom turen var forfærdelig, bliver han anerkendt for sit flotte arbejde og belønnes ved at blive kvartermester på skibet. En rolle, hvor han skal stå for logistikken og passe på skibet, mens de ligger til havn.
Men en dag forsvinder en del af inventaret på skibet, og da politiet bliver sat på sagen, finder de frem til, at Jokum Gulliksen er den eneste, der har haft adgang.
Den unge sømand stikker af fra politiet, og da de endelig får fat i ham, forsøger han at tæve dem.
Jokum ender med at blive sendt afsted igen på samme skib som sidst. Men denne gang er det ikke som styrmand og kaptajn. De har nemlig gjort ham til straffefange og besluttet at sende ham til De Vestindiske Øer, hvor han skal udføre arbejdet for de slaver, de ikke fik hentet i Ghana.
Men endnu engang går det galt. For Jokum og de andre straffefanger beslutter sig for at begå mytteri mod guvernøren og kaptajnen, der styrer skibet.
Jokum udnævnes endnu engang som kaptajn, fordi han som den eneste har prøvet det før. Problemet er, at han ikke er et hak bedre selv. Han føler sig hævet over de andre straffefanger og beslutter sig for at spærre dem inde.
Men da han finder ud af, at de også har forsøgt at begå mytteri mod ham, beslutter han sig for at sejle skibet hjem til Danmark. Så kan han forhåbentlig blive benådet for at have bragt skibet hjem i god behold.
Men skibet går på grund og synker.
Sammen med de andre fanger ender Jokum Gulliksen sine dage med at blive spændt fast på hænder og fødder ved volden på Østerbro, hvor han levende bliver lemlæstet og hængt op til skræk og rædsel for andre.
At Danmark senere får effektueret slavehandlen, skyldes blandt andet Jokum Gulliksen. Fordi han i flere hundrede år står som skrækeksemplet på, hvor galt det kan ende, hvis man forsøger at lade straffefanger udføre det hårde arbejde i stedet for slaver.
Vil du høre hele historien om Jokum Gulliksen, kan den findes i DR Lyd herunder.
Helt eller skurk?
Et begravelsesoptog på flere tusinde mennesker går gennem gaderne, da Casper Holstein dør. For dem var han en helt. Det til trods for, at han livet igennem altid har været på kant med loven.
Så hvor går grænsen mellem at være helt og skurk?
Det er på mange måder det centrale spørgsmål i fortællingen om Casper Holstein.
Han blev født i Dansk Vestindien med danske og afrikanske forfædre. Men i starten af 1900-tallet kom han til USA, da han med sin mor flyttede til Harlem, et fattigt kvarter i bydelen Manhattan i New York City.
Efter nogle år i den amerikanske storby ender han som den mest velhavende sorte mand i USA.
Han har nemlig opfundet et lotterisystem, der revolutionerer måden, der bliver gamblet på. Derefter styrer han al gambling i flere byer i USA. Men det betyder også, at han får den irske og italienske mafia på nakken. De forsøger faktisk både at kidnappe og dræbe ham. Myndighederne bryder sig heller ikke om ham, da gambling og lotteri stadig er ulovligt på det her tidspunkt.
Der er da også god grund til at betegne ham som en skurk. Han driver ulovlige natklubber, styrer guerillaer og render generelt rundt og laver en masse lort.
Men det han vælger at bruge sine mange penge på, er dog usædvanligt for den stereotypiske skurk. De går nemlig til velgørenhed.
Han bruger sin enorme formue på at hjælpe fattige sorte mennesker med at få en uddannelse. Han opretter en litteraturpris, hvor unge og spirende sorte forfattere kan søge et legat. Han bygger pigeskoler i Liberia i Afrika. Han pumper penge i De Vestindiske Øer. Han bygger plantager og fabrikker for at give sorte gode arbejdsvilkår med ordentlige lønninger.
Så er han en helt?
Han hjælper jo tusindvis af mennesker og holder hånden under en hel bydel, der ellers ville være forarmet.
Eller er han en skurk?
For omvendt leder han jo også de mange mennesker, han hjælper, i fordærv ved at lade dem arbejde for sig. Og han overholder på ingen måde de gældende love og regler.
Vil du høre hele historien om Casper Holstein, kan den findes i DR Lyd herunder.
Hvorfor det netop er de her personer og fortællinger, der fanger Emil Rothstein-Christensen, er han ikke et sekund i tvivl om.
- For det meste er det jo de onde, der er de fedeste. Darth Vader er mere interessant end Luke Skywalker. Jafar mere end Aladdin. Voldemort mere end Harry Potter.
- Men det er jo også, fordi de onde er mere komplekse personer. Og så er det jo ikke altid sådan, at "de gode" også er de søde, mens "de onde" bare er lede. Det kan være meget mere nuanceret.