97 millioner kroner.
Så mange penge donerede danskerne til Danmarks Indsamling sidste år.
Pengene blev brugt til at bekæmpe ekstrem fattigdom i lande som Malawi, Laos, Cambodia, Uganda, Kenya og Benin.
Men har millionerne overhovedet gjort nogen forskel i de fattigdomsramte lande?
Det spørgsmål har DR stillet tre af de tolv nødhjælpsorganisationer, der modtog penge fra Danmarks Indsamling 2016.
Red Barnet hjælper i Uganda
De cirka 4,5 millioner kroner, som Red Barnet fik gennem Danmarks Indsamlingen sidste år, er målrettet et projekt i Rwenzori i Uganda. Rwenzori er et udkantsområde, der ligger tæt på grænsen til DR Congo, og det er et område med stor fattigdom, fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er Afrika-koordinator for Red Barnet.
- Der er rigtig mange børn, der ikke kommer i skole, og som ikke får færdiggjort deres uddannelse, siger han.
Det er ellers gratis at gå i skole i Uganda, men mange forældre må alligevel vælge skolegangen for deres børn fra, fordi de ikke har råd til skolebøger, blyanter og kladdehæfter.
- Når de unge ikke har gået i skole, er de ikke kvalificerede til at få jobs, som de kan leve af, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Red Barnets indsats for at hjælpe folk i området i arbejde er især målrettet unge piger.
- Det er oftest dem, der har sværest ved at få et job, og derfor risikerer de at ende som hushjælp under virkelig kummerlige forhold eller i prostitution, siger Afrika-koordinatoren.
Hjælp til selvhjælp
Indsatsen går ud på at rådgive de unge og træne dem inden for det område, de interesserer sig for.
- Det kan være hos en lokal frisør, en murer eller en tømrer. Men vi støtter også små tekniske skoler, der tilbyder en blanding af praktik og boglig viden om, hvordan man eksempelvis reparerer bådmotorer for dem, der bor i et område ud til en sø, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Målet er at hjælpe 1600 sårbare unge i alderen 12 til 24 år; på nuværende tidspunkt har 770 mennesker haft glæde af programmet.
- Det gør forskellen på et liv i modløshed uden håb for fremtiden, hvor man laver noget farligt arbejde og ikke er glad. Til at stå med en drøm om at blive til noget, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
- Noget af det allermest rørende, når man er derude, er de unge mennesker, der fortæller med store lysende smil, hvilken chance de har fået. De engagerer sig og suger viden om deres håndværksfag til sig. Og så begynder ideerne at vokse frem.
SOS Børnebyerne i Kenya
I Nairobi ligger et stort slumområde, hvor der er hårdt brug for hjælp.
Der er ingen veje, husene er tømret sammen af, hvad man nu har, folk bor meget tæt, og der er meget store sanitære problemer.
- Folk har ikke toilet, og der er ikke vand indlagt. Derfor fungerer de smalle gader mellem husene både som toilet og kloak, og især i regntiden er det rigtig slemt, siger Camilla Torp Olsen, der er international chef i SOS Børnebyerne.
Hun var senest i Nairobi i oktober for at besøge området.
- Alle bliver syge af det, og især børnene er udsat. Og hvis små børn får diarre, kan de dø af det.
Men der er også en anden stor risiko for børnene i området, forklarer den internationale chef.
I slummen i Kenyas hovedstad bor mange kvinder, som er alene med deres børn. For at tage på arbejde og tjene penge må de efterlade deres børn alene hjemme i løbet af dagen, fordi de ikke har penge til at sende dem i børnehave eller skole.
- Enten låser de børnene inde i de blikskure, de bor i, hvilket jo er fuldstændig forfærdeligt. Eller også lader de dem være alene hjemme med åben dør og den risiko for overgreb, som det indebærer, siger Camilla Torp Olsen.
Dog findes der private pasningsløsninger i området, men langt fra alle har råd til dem, og de er langt fra optimale.
- Jeg er trådt ind i et rum på fem kvadratmeter, hvor der sad 10-12 børn. Det er virkelig opbevaring, men det er bedre end at lade børnene blive hjemme, siger den internationale chef.
De 8,4 millioner kroner, som SOS Børnebyerne fik fra Danmarks Indsamling 2016, skal gå til biogascentre, børnehaver og forebyggende arbejde i slummen. Camilla Torp Olsen forklarer:
- Man graver et stort hul i jorden, lægger en tank ned og bygger toilet og bad ovenpå. Den tis og afføring, der kommer ned i anlægget, bliver omdannet til biogas, som betyder, at man kan lave små blus, hvor kvinderne kan lave mad.
- Adgangen til toiletter og badefaciliteter øger hygiejnen, men det er også mere sikkert for især kvinder, der ellers må finde områder med få mennesker, hvis de skal på toilettet, og derved udsætter de sig selv for overgreb.
Biogascentre redder liv
Ovenpå disse biogasanlæg skal der laves nogle mere formelle børnehaver end de private ”opbevaringsløsninger”.
- Pasningen skal drives af de lokale, der vil blive involveret under selve opførslen, og som også skal administrere det bagefter. Det skal sikre ejerskab og bæredygtighed, siger Camilla Torp Olsen.
Der er allerede opført biogascentre i forbindelse med tidligere projekter, og det nye projekt kan betyde ”en kæmpeforskel”.
- Det er liv og død for de her familier. Adgangen til toiletter betyder bedre beskyttelse og mindre risiko for sygdomme. Med børnehaverne får mødre mulighed for at passe deres arbejde, uden at deres børn er alt for udsatte, og så kan de skabe et bedre liv for deres familier. Og måske tjene penge og få råd til at sende deres børn i skole.
Børnefonden hjælper iværksættere i Benin
Ved sidste års indsamling fik Børnefonden 8,8 millioner kroner til et nyt projekt i Benin.
Det vestafrikanske land er et af mange lande syd for Sahara, hvor der er mange unge arbejdsløse, og hvor andre får så lidt i løn, at de ikke kan forsørge sig selv og deres familier.
- Med de penge, vi har fået, kan vi nå rigtig langt, siger Karin Wied Thomsen, der er tovholder på projektet i Benin, der stadig er i sin opstartsfase.
Pengene skal bruges på et treårigt projekt i distriktet Zou – et landområde, hvor der er mange arbejdsløse unge, men ikke mange jobs at få, fordi der ikke er mange store virksomheder eller industri.
Derfor er der brug for flere selvstændige, men det er svært at starte egen virksomhed uden de fornødne kompetencer.
Derfor hjælper Børnefonden indbyggerne med at blive iværksættere.
Sammen med de unge undersøger fonden lokale muligheder for at tjene penge. De unge bliver oplært i, hvad der skal til for at blive en god iværksætter inden for et område, de interesserer sig for. Det kunne være æggeproduktion, landbrug eller dyrehold.
- Alternativet er, at de unge søger mod storbyen for at søge lykken. Her risikerer de at ende med at sælge småting langs de store veje, ende i prostitution eller med at sælge benzin fra vejkanten i sådan nogle 2 litersdunke.
Og det er et farligt job.
- I bund og grund er det bomber, de unge står med. Hvis en bil kører ind i dem, er der kæmpe antændelsesfare, og de får benzin på huden og står i usunde dampe hele dagen, og fortjenesten er ikke god, siger Karin Wied Thomsen, der senest var i Benin for to uger siden.
- Vi kan nu hjælpe en stor gruppe unge til at finde beskæftigelse og skabe en bedre fremtid, der hvor de er.