Af redaktionschef og programansvarlig Søren Bo Hansen, DR Livsstil
Lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, har vurderet at programmet 'Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon', ved at udelade enkelte oplysninger var en overtrædelse af DR´s etiske regler.
Derfor har vi tilføjet en sætning i programmet i fortællingen om kærlighedsforholdet mellem danske Anne Kanafani og den palæstinensiske kulturredaktør og forfatter Ghassan Kanafani.
I beskrivelsen af ham i programmet er nu tilføjet: '…og kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation'.
DR beklager fejlen.