I et indslag i P1 Morgen onsdag 20. november udtaler professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, sig om Roundup og taler blandt andet om sin bekymring om brugen af stoffet kort før høsten og ”at det er det der er årsagen til, at der er glyphosat i vores havregryn”. Philippe Grandjean får sagt, at man må bruge Roundup 10 dage før høsten i udsendelsen, og vi får i en efterfølgende rettelse skrevet, at man må bruge Roundup 30 dage før høsten. Ingen af disse ting er korrekte, da man i Danmark ikke må sprøjte afgrøder, der skal bruges som fødevarer, som fx havregryn, efter at afgrøderne er spiret frem af jorden.
27.02.2020 Artiklen er genudgivet