Omtale af Vestbredden var for kategorisk

Opdateret 23/11: Den oprindelige tekst i denne Fejl & Fakta er blevet læst som om et udtryk for at DR mener, at Israels besættelse af Vestbredden er lovlig. Det har aldrig været hensigten.

Som i al god journalistik skal den slags vurderinger overlades til kilder med indsigt, myndighed og sagkundskab.

I de pågældende artikler manglede kildeangivelse, og derfor er de blevet rettet. Nedenstående tekst er ligeledes blevet præciseret, så det fremgår endnu klarere, at artiklernes afgørende mangel var kildeangivelsen, hvad angår brugen af ordet ”ulovlig”.

Siden terrorangrebet mod Israel 7. oktober har vi adskillige gange beskæftiget os med situationen på Vestbredden - et landområde mellem Israel og Jordan, som Israel har besat.

I den forbindelse har vi i vores liveblog om krigen mellem Israel og Hamas samt i enkelte artikler på dr.dk omtalt Israels besættelse som "ulovlig".

Men denne kildeangivelse var ikke med i de pågældende artikler, og derfor var vores formuleringer i de pågældende artikler og i livebloggen for kategoriske, da spørgsmålet om besættelsens legalitet principielt må opfattes som ikke endeligt afklaret.

Den Internationale Domstol (ICJ) er i øjeblikket på anmodning fra FN’s Generalforsamling ved at behandle spørgsmålet. Domstolen ventes tidligst at afgive en såkaldt rådgivende udtalelse i 2024.

Selvom udtalelsen ikke er bindende, opfatter eksperter, som DR har talt med, domstolens svar som autoritativt, når det gælder spørgsmålet om besættelsens legitimitet.

Følgende artikler er blevet opdateret: