Socialdemokraten Frederik Vad fik fair behandling i 'P1 Morgen'

Lytter klagede over, at DR fordrejede en debat i P1 og opførte sig kritisabelt over for en medvirkende politiker. Lytternes og seernes redaktør giver ikke medhold i kritikken.

En lytter klagede til lytternes og seernes redaktør over et indslag i P1 Morgen. (© DR)

P1 Morgens interview med den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad den 22. april 2024, fik en lytter til at klage til DR over indslaget.

Klageren mente blandt andet, at programmet fordrejede debatten, og at værterne afbrød den medvirkende politiker.

Jesper Termansen, der er lytternes og seernes redaktør i DR, giver ikke klageren medhold og skriver blandt andet, at klageren ikke dokumenterer sine påstande, og at værterne levede op til forventningerne om et kritisk interview med den medvirkende politiker.

- Værterne forholdt sig kritisk til Frederik Vad og hans dokumentation for sine udtalelser om indvandrere, hvilket er både en ret og pligt for det aktualitetsprogram, som de bestyrer. Indslaget var langt – 14 minutter – og den socialdemokratiske politiker fik lov til at tale ud samt fremsætte sin kritik af linjen i P1 Morgen”, skriver Jesper Termansen blandt andet.

Du kan læse hele sagen her.

Læs om sagen her