Fejl om feta i 'Spise med Price'

Program fik omtalt mælkeindholdet i fetaost faktuelt forkert.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. (© DR)

En seer klagede til DR over programmet ’Spise med Price: Bon Voyage’ og mente, at en udtalelse i programmet om typen af mælkeindhold i feta, var forkert. Det gav redaktionen seeren ret i.

Seeren klagede over svaret fra DR og ønskede fejlen omtalt og rettet i et efterfølgende program og klagede til lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen.

Lytternes og seernes redaktør afviser seerens kritik og påpeger, at DR har beklaget fejlen, men at det er op til den ansvarlige redaktør i DR at vurdere, om fejlen skal rettes i programmet.

- DR har på baggrund af Klagers henvendelse rettet fejlen på Fejl og Fakta. LSR lægger i denne konkrete sag vægt på, at programmet er et underholdningspræget madprogram og, at der er tale om en mindre faktuel fejl i forhold til omtale af indholdet i feta. Derfor får Klager ikke medhold i, at fejlen skulle omtales eller rettes i et efterfølgende program', skriver Jesper Termansen.

Du kan læse DR's beklagelse her.

Du kan læse hele sagen her.

Læs mere her