DR vælger selv kilder: Kritik af brug af ekspert i artikel afvises

En klager mente, at en ekspertkilde udtalte sig uden for sit ekspertfelt. Lytternes og seernes redaktør giver ikke klageren medhold.

Lytternes og seernes redaktør har behandlet en klage over kildebrug i en artikel på dr.dk. (© DR)

Artiklen ’Tobaksbranchen forudser ulovlig handel, hvis cigaretsalg forbydes: 'Det er deres klassiske greb at true'’ fik en læser til at klage til DR.

Klageren mente, at den citerede ekspertkilde i artiklen udtalte sig uden for sit ekspertområde, og klageren kritiserede, at der ikke blev stillet kritiske spørgsmål til eksperten.

Jesper Termansen, der er lytternes og seernes redaktør, afviser kritikken.

- Det er DR’s ret at redigere stoffet og dermed lade en ekspert sige det, som eksperten vil”, skriver Jesper Termansen og påpeger, at DR i henhold til redigeringsretten selv beslutter, hvilke eksperter DR vil benytte.

- Det er således ikke en overtrædelse af en etisk retningslinje, selv om en ekspert måtte udtale sig uden for sit felt og blev citeret for det”, skriver lytternes og seernes redaktør.

Du kan læse hele sagen her.

Læs om sagen her