DR viste, som et led i et indslag om hadgrupper på Facebook, forskellige indklipsbilleder af både en DR journalist samt en ekspert, som benyttede den samme bestemte type computer. Dette mente en klager var skjult reklame og i strid med DRs etiske regler. Efter at havde fået afvist sin kritik i DR, klagede han videre til lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen.
I sin gennemgang af sagen forholdte lytternes og seernes redaktør sig både til DRs egne etiske regler på området samt en tidligere afgørelse om en lignende sag udført af Radio- og tv-nævnet tilbage i 2015, hvori de betingelser, der alle skal være til opfyldte, førend der er tale om skjult reklame fremgår.
I denne konkrete afgørelse, bliver der af lytternes og seernes redaktør lagt vægt på, at DR ikke modtog betaling fra computerfirmaet, og at der ikke var tale om en uberettiget fremhævelse hverken i ord eller billeder af computermærket. Derudover havde billederne af computere relevans for indholdet i indslaget, der drejede sig om hadegrupper på nettet.
Der skete således ikke en særlig fremhævelse af et logo, som kunne give indslaget karakter af reklame. Lytternes og seernes redaktør påpeger, at alene det forhold, at DR i forbindelse med et indslag viser en computer eller en bil af et bestemt fabrikat, for eksempel, ikke i sig selv og alene gør indslaget til skjult reklame.
Klager får ikke medhold. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn har tilsluttet sig konklusionen.
Hele afgørelsen kan læses her: