Det var russerne, der stod bag blandt andet et cyberangreb på Mærsk. Denne kontante konklusion stod at læse i en artikel på dr.dk den 15. februar 2018. Afsenderen af budskabet – og der var kun én kilde til den kortfattede nyhedsartikel – var den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Det var ikke DR selv, men nyhedsbureauet Ritzaus Bureau, der havde skrevet artiklen.
En læser klagede efterfølgende til lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen med henvisning til, at flere af DRs etiske regler var overtrådt i forbindelse med artiklen.
Klager: Rusland skulle spørges
Klager mente blandt andet, at DR havde pligt til at forelægge de skadelige og krænkende oplysninger i Ritzau-nyheden for den russiske regering, for at få en kommentar. Desuden mente klager, at DR havde lagt blandt andet NATOs oplysninger om Rusland til grund uden at tjekke andre kilder.
Én kilde er ok
Lytternes og seernes redaktør har behandlet ankesagen og konkluderer i sin afgørelse, at selvom én-kildehistorier giver et begrænset perspektiv, så er de ikke i strid med de presseetiske regler. Der lægges desuden vægt på i afgørelsen, at kilden var autoritativ, og at der blev refereret til NATO-undersøgelser. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn er enig i afgørelsen.
Vigtigt med hurtig nyhedsformidling
Jesper Termansen skriver i sin afgørelse, at det blandt flere formål også er mediernes – herunder DRs – forpligtelse at bringe hurtig information. Det er en afvejning. I visse tilfælde vil forelæggelse af korte nyhedstelegrammer til omtalte parter i historierne kunne forhindre en hurtig nyhedsformidling.
Lytter/seerredaktøren påpeger desuden, at det ikke er et realistisk krav, at DR skal kunne tjekke alle oplysninger, som kilder fremkommer med. Her må man se på, hvem kilden er. Lytternes og seernes redaktør skriver dog også, at det er anbefalelsesværdigt, hvis en nyhed som denne senere bliver fulgt op med perspektivering og uddybning på dr.dk.
Klager får ikke medhold i sagen.
Du kan læse hele ankesagen her: