Jeg bliver meget ofte kontaktet af brugere, som ikke kan lide den måde, som DR fremstiller en sag på og kræver, at DR taler med nogle andre kilder, end dem, der medvirker i artiklen, radioprogrammet eller tv-indslaget.
Mit svar her er altid det samme; at i et frit, demokratisk samfund er det op til det enkelte medie, også DR, selv at vælge, hvem man interviewer, og hvad historien skal handle om. Altså hvilket aspekt man interesserer sig for. Det, som i fagsproget kaldes at ”vinkle”.
Modsvaret lyder lige så ofte: Jamen, den redaktionelle frihed frikender jo så medierne for alle hensyn.
Det er ikke korrekt. DR’s etiske retningslinjer påbyder DR at udvise kildekritik, navnlig i dækning af krige, fordi de krigsførende parter ”ofte vil forsøge at manipulere offentligheden”, som der står i afsnittet om dækning af krige. Derfor skal DR i den situation altid formidle baggrund og kildernes mulige motiver til forskellige oplysninger.
Her er der ingen facitliste. Men det er min opfattelse, at DR i visse sammenhænge kan gøre endnu mere på dette felt. Det har jeg brugt et afsnit i den seneste halvårsrapport til DR’s bestyrelse på at gennemgå.
Jeg vil fremdrage én af årets vigtige sager som eksempel: Tabstal i Gaza. I den ét-år lange krig mellem Israel og Hamas i Gaza er begge parter meget optaget af, hvor store dødstal, kampene medfører. Israel har et motiv til at nære en fortælling om, at Israel skåner civilbefolkningen i Gaza mest muligt. Hamas har omvendt et motiv til at nære en fortælling om, at Israel er ligeglad med civile ofre i kampen mod Hamas-styrkerne. Reelt har terrorstyret, Hamas, i Gaza gennem de sundhedsmyndigheder, styret kontrollerer, monopol på oplysninger om dødstal. Derfor er det så vigtigt, efter min opfattelse, at hvis DR fuldt og helt skal leve op til intentionerne i den skærpede kildekritik i krigsdækningen, bør DR hver gang man bringer et dødstal fra Hamas-myndighederne principielt også tilstræber en vurdering af tallet fra Israel. Det kan godt være, at Israel er tavs, eller at Israel ikke vil blotlægge, hvad man baserer en vurdering af antallet af døde på, men det er også vigtigt at få formidlet til DR’s brugere, så de kan tage det med i egen vurdering.
I en kommentar til min behandling af dette i den seneste halvårsrapport til DR’s bestyrelse, svarer DR Udland: ”DR har løbende bragt de israelske myndigheders vurdering af tabstal, men den primære kilde har været sundhedsmyndighederne i Gaza, der er under Hamas’ kontrol. Det samme gør sig gældende for sammenlignelige internationale medier. Det skyldes, at der er en relativ gennemsigtighed i de rådata, som myndighederne i Gaza opgiver, hvilket betyder, at de kan efterprøves af udefrakommende. Flere eksperter vurderer derfor, at tallene, der udkommer regelmæssigt, anses som det mindst ringe bud på antal omkomne i forbindelse med krigen i Gaza.”
BBC i London har en hel afdeling, BBC Verify, som satte sig for i slutningen af 2024 at trænge til bunds i tallene for dræbte civile ud fra en gennemgang af alle tilgængelige kilder. Men måtte opgive. Det siger noget om opgavens omfang.
Usikkerheden omkring tabstallene i Mellemøsten skyldes også, at FN’s kontor for den humanitære indsats i Gaza (OCHA) i maj gik i pressen og oplyste, at man havde revideret og halveret sit tal for dræbte kvinder og børn i Gaza. Et tal, der alene byggede på Hamas-tal. Til DR’s ros skal det siges, at DR netop efterfølgende i en stor og grundig artikel gik ud og redegjorde i detaljer for, hvordan optællingsarbejdet og fejlkilderne er på baggrund af de nedjusterede FN-tal.
Hændelsen siger noget væsentligt om, hvor stor usikkerhed, der knytter sig til tabstallene, og det er ekstremt vigtigt hele tiden at redegøre for denne usikkerhed, når den ene krigspart, Hamas, har et de facto monopol på oplysninger om antallet af døde kvinder, børn og mænd. Det bør stå i en faktaboks hver eneste gang, det er relevant. Af samme grund bør DR hele tiden tilstræbe at søge en kommentar fra Israel.
DR påpeger, at Hamas-tallene reelt er de eneste, som findes til belysning af antallet af dræbte og sårede i Gaza. Men DR har reelt ingen mulighed for at kontrollere de oplysninger, der kommer fra sundhedsmyndighederne i Gaza.
Når en terrororganisation som Hamas sidder på sundhedsmyndighederne og løbende kan producere tal, og det i realiteten er de eneste tal, som resten af verden forholder sig til, så bør det mediemæssige modtræk konsekvent være at forholde sig kildekritisk og oplyse brugerne om dette. Endelig er der faktisk også andre kilder, som ikke er én af parterne, som beskæftiger sig med granskning af tabstallene. Blandt andet tænketanke og andre eksperter verden over. Lige som DR i en anden krig i Europa hverken kan fæste lid til, at ukrainernes eller russernes tal er entydigt korrekte, når det gælder tabstal ved fronten og civile ofre. Begge parter i en krig har altid klare motiver til at manipulere med oplysningerne.
I virkeligheden siger tallene kun ét med sikkerhed: At krigen i Gaza går ud over civilbefolkningen, hvor mange dør og bliver såret, sådan som det er sket før. Det er konsekvensen af kampe i tætbefolkede boligområder. Bag denne tragiske kendsgerning forsøger DR ihærdigt at komme ned bag tallene og afdække konsekvenserne af denne krigsførelse, og jeg kan kun opfordre til endnu mere gennemsigtighed og fremlæggelse af fakta, tal og kildekritik af begge parter.
Klummen udtrykker lytternes og seernes redaktørs opfattelse og tegner ikke DR.