Der er mange gode grunde til at være skeptisk over for Facebook – og i øvrigt andre sociale medier. Men man må også medgive, at det er en effektiv platform til opmærksomhed og omtale.
DR’s mange afdelinger lægger flittigt 'bidder' fra programmer og indslag ud på DR’s mange Facebooksider. Det skal både markedsføre programmerne, og så har DR også en målsætning om at flere borgere får mulighed for at tale om og med DR’s programmer og debattere indholdet.
Men vil DR nu også det?
Indimellem kan jeg have min tvivl om, hvad DR egentlig vil med sin tilstedeværelse.
Hver måned modtager DR mere end en halv million kommentarer på sine Facebook-sider.
For at holde disciplin og sikre at det hele ikke forvitrer i skænderier og fornærmelser, har DR ansatte moderatorer, som følger debatterne og skrider ind, hvis det bliver for groft. Moderatorerne ses i kommentarsporene, hvor de underskriver sig med fornavn og bruger det logo for den DR-kanal, de repræsenterer.
Men djævelen ligger i detaljen. For DR’s retningslinjer for opførsel på Facebook er fuld af fortolkningsmuligheder. Og det er DR’s moderatorer, der tolker.
Det er forståeligt, at DR for eksempel skriver i sine adfærdsregler, at man ikke tolererer hadsk tale. Men hvad er det? En debattør kaldte efter et interview i Deadline integrationsminister Inger Støjberg for ”ond”. Og fik en advarsel af en moderator. Tjo, måske, men man kan med lige så stor ret spørge: Burde det ikke være tilladt i en debat om børns asylvilkår? Det står jo enhver frit for at skrive et andet synspunkt.
Det er i det hele taget svært at få hold på, hvilket mandat DR egentlig har udstyret sine moderatorer med til at blande sig og irettesætte brugerne. Nogle gange kan det næsten udvikle sig til skrevne mundhuggerier mellem en bruger og en DR-moderator.
DR giver udtryk for, at man bestemt ikke vil være smagsdommere, men det kan let ende med at se sådan ud.
Ok at kritisere DR
Det er vigtigt, at DR er skarp på, hvad man opfatter som legitim kritik og hadsk tale.
Én af DR’s dokumentarister, Anders Agger, stod bag et TV-portræt af unge i Indre Mission. Én af kommentarerne fra brugerne på Facebook kritiserede sådan set ikke programmet, men i kommentaren stod, at Indre Mission var hjernevask. Det er måske et markant, ja ligefrem hårdt synspunkt, men også – efter min opfattelse - inden for det, man i DR må tillade, når man inviterer til debat. Men DR-moderatoren kritiserede det.
DR forsvarer sin løftede pegefinger over for nogle debattører med, at DR har et ansvar over for de medvirkende. DR siger, at det kan dreje sig om meget sårbare personer, som ikke kan overskue at blive kastet ud i en debat på sociale medier og modtage de skarpe reaktioner, det kan føre med sig. Det hensyn kan jeg godt forstå. Men det forekommer selvmodsigende, at DR godt kan lade almindelige mennesker stille op til programmer i den bedste sendetid med det største publikum og dermed blive voldsomt eksponeret, hvis de samme mennesker så skal beskyttes på Facebook mod kritik.
DR kan godt eksponere nogle af de mest opsigtsvækkende og debatskabende klip fra programmerne på Facebook for derefter at irettesætte mennesker, som enten kritiserer indholdet eller de medvirkende. Hvis man vil beskytte mennesker mod kritik på sociale mennesker, skal DR måske bare lade være med at eksponere dem på Facebook.
I Danmark er jeg født
Forleden var der livlig debat i forbindelse med et program om nyfødte i Danmark og de forskellige opvækstvilkår, forældre tilbyder. Her vakte det stor debat, at et forældrepar har valgt at tale engelsk til deres nyfødte, så hun klarer sig bedre karrieremæssigt.
En seer skrev, at hun synes et forældrepar har for store ambitioner på deres nyfødtes vegne og burde leve i nuet, når det danske par taler engelsk til sin lille nyfødte. Hun fik en kommentar fra en DR-moderator. Her blev seeren belært om, at det er vigtigt, at hun ikke sidestiller relationer og omsorg med, at den ene af forældrene taler et andet sprog. Og så får seeren yderligere at vide, at parret givetvis gør det, de gør, ud fra den største kærlighed og omsorg til deres barn.
Den slags ”irettesættelser” er ikke ualmindelige på DR’s Facebooksider. Men jeg har vanskeligt ved at se, at DR har grund til at kommentere en sådan brugerkommentar. Når DR alligevel som i tilfældet med de engelsktalende forældre tilretteviser den pågældende, får det et skær af smagsdommer over sig. At der er nogle synspunkter, som ikke er ok på DR’s sider, og så er der andre, som er.
Hvis DR mener, at det forældrepar ikke burde udsættes for kritik, burde man i første omgang i have undladt at benytte dem i programmet. Dernæst burde DR da slet ikke have ”skåret et Facebook-opslag til”, så det netop henvendte sig til Facebook-universet med forældre, som vil tale engelsk til deres baby. Det måtte DR vide ville afføde debat og dermed kritik.
Anderledes stiller moderatorerne sig, når seere eller lyttere roser DR’s programmer. Så er der hjerteemojis og kærlige ord fra DR til den, der skriver.
Ærlig talt. Det kan og bør ikke være DR’s opgave at gå i rette med ganske almindelige kommentarer, der ikke på nogen måde går til kanten. Det må være en helt ærlig sag at kritisere DR, DR’s medvirkende og DR’s produkter, uden at de skal føre til irettesættelse eller fornærmede kommentarer fra DR-moderatorer eller sågar deres chefer eller værter.
DR bør ikke have holdninger
Det ligger ret grundlæggende i DR’s retningslinjer, at medarbejderne ikke har holdninger med på arbejdet.
Også hér er der risiko for en glidning eller i hvert fald at det kan opfattes, som om DR’s moderatorer lader deres egne holdninger smitte af, når de skriver til brugerne på Facebook.
Et tredje problem er alt det, som får lov til at passere, men hvor der burde være grebet ind. Det er helt forståeligt, at DR ikke har kræfter til at være alle steder og overvåge alle debattråde. Men det kan give et uheldigt udtryk af, at DR gør forskel. Jeg har set eksempler på, at debattører bruger stærke og grove ord et sted i en tråd, hvor DR ikke griber ind. Men senere i debattråden kan en moderator så pludselig dukke op og påtale noget, som forekommer mindre alvorligt end det, der tidligere bare passerede forbi.
DR gør meget og mere end man strengt taget behøver i forhold til at moderere debatten på de sociale medier. DR behøver ikke i henhold til medieansvarsloven at redigere brugernes kommentarer på DR’s Facebooksider. Når DR alligevel gør det og bruger mange kræfter på det, er det fordi, DR gerne vil sætte en meget høj standard også på dette område.
DR vil forståeligt nok ikke sidde stille og se på, at Facebooksider degenerer i hadsk tale og personangreb. Det vil jo også ende med at skræmme mere besindige brugere væk. DR kan heller ikke tillade, at trusler, injurier og andre udtalelser bare får lov at stå derude. Nogle gange er DR’s moderatorer nødt til at fjerne kommentarer eller simpelt hen blokere en bruger. Helt fint. Men det er slet ikke yderpunkterne, der er det reelle problem. Det er alt det ind imellem, hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved DR’s moderation.
DR skal passe på, at man ikke kommer til at skabe sit eget univers af korrekte meninger som adgangsbilletten til at være på DR’s sider.
Når DR siger, at man ønsker debat, så må man tillade debat. Kan brugerne ikke lide et program, så lad dem have den holdning, så længe den er udtrykt i et tåleligt sprog. De skal ikke afæskes, hvorvidt de nu også har set programmet eller ej. Det kommer dybest set ikke DR ved.
Der er kræfter nok, som i disse år ønsker at sætte begrænsninger på ytringsfriheden. Det behøver DR ikke være med til. Jeg har derfor rejst disse synspunkter i min seneste halvårsberetning til DR’s bestyrelse. Det er svært stof og ingen har enkle løsninger. Men det er en meget vigtig kobling mellem brugerne og DR, så jeg håber, at DR vil lytte og overveje.
Du kan læse halvårsrapporten fra lytternes og seernes redaktør her.