Der er noget vemodigt ved, at ingen sender breve længere. Måske var man ikke alt for god til at huske julekortet, men hyggeligt var det med en hilsen. Det samme med breve til fødselsdage og andre mærkedage. Hvor mange børn i dag sender et gækkebrev, sirligt klippet med mønstre og tilføjet vers og prikker?
Nu er vi mange, som mest ”får post”, når vi går i supermarkedet for at hente pakker, som er bestilt over ”nettet.” Ikke helt det samme.
Fjernsynet – det gamle tv-apparat – var tidligere aftenens samlingspunkt. Det er det fortsat mange steder, men stadig flere ser TV på deres telefon eller computer.
Det kaldes ”digitaliseringen.”
Enhver udvikling rummer både fordele og ulemper. Og ethvert skridt kræver tilvænning.
DR er i meget høj grad en del af den udvikling. I dag udbyder DR nyheder, musik og underholdning på mange ”platforme”, som det hedder. Og de må godt være forskellige og henvende sig til et forskelligt publikum i henhold til DRs egne etiske regler.
Mange brugere klager imidlertid over, at det ikke kan være meningen, at man betaler fuld licens, men enten ikke har råd til eller vil betale for en internetforbindelse og derfor ikke har adgang til alt det stof, som DRs programmer henviser til.
Jo, det er meningen. Forleden klagede en mand over, at han fandt det urimeligt, at DR – blandt andet i forbindelse med efterårets stormflod – i 21 Søndag henviste til, at seerne kunne finde yderligere oplysninger på dr.dk.
Der var andre eksempler. Han fik ikke medhold. Faktisk har politikerne i den public service-kontrakt, som DR skal leve op til, ikke bare tilladt, men direkte krævet, at DR skal understøtte danskernes brug af internettet blandt andet gennem dr.dk.
DR må i henhold til sine egne etiske regler også gerne henvise til digitale medier, som DR ikke har ejerskab af. Sociale medier som for eksempel Facebook. Det er altså et supplement.
Forleden ringede en mand mig op. Han var meget utilfreds med DRs dækning af kommunalvalget. Navnlig fandt han det urimeligt, at DR ikke kunne formidle resultater på TV eller tekst-tv, som man gjorde engang, men at værterne henviste til, at hvis man ville vide mere om sit lokale område, skulle man gå ind på dr.dk og finde den kommune eller regioner, hvor man havde stemt.
Manden havde ikke internetforbindelse. Det var ham ligegyldigt, at man kunne finde mængder af stof på dr.dk.
Jeg kan sådan set godt forstå hans frustration. Men DR står over for modstridende krav. På den ene side er man pålagt at understøtte en digital udvikling, som meget store grupper af befolkningen har stor glæde af. På den anden side skal man samtidig sikre sig, at DRs nyhedsflade i TV og radio rummer en så væsentlig nyhedsdækning, at også de brugere, som ikke er på nettet, kan føle sig velorienteret. DR ville aldrig kunne videreformidle på TV den meget store mængde af informationer, som i dag ligger på dr.dk. DRs seneste tal fra medieforskningen viser, at 27 procent af de 20-39 årige helt har fravalgt et traditionelt tv-signal. Det gælder kun tre procent af befolkningen over 40 år.
Børn og unge bruger i mindre og mindre grad tv på den måde, som os, der for længst har passeret de 40 år, gør.
Er alt så godt? Næ. Det er ikke nogen særlig god situation at måtte skuffe den del af DRs seere og lyttere, som føler sig snydt for det stof, de ikke har adgang til. Det er også helt reelt, at måske hverken har penge eller kræfter til at skaffe sig computer og internet for at kunne få adgang til alt DRs stof.
Det er grundlæggende ikke en opgave, som DR kan løse. DR ikke bare kan, men skal være digital. Det er politisk bestemt, men var DR det ikke, så døde virksomheden.
Men det er aldrig rart at måtte besvare en kritik med, at ”sådan er det bare.”
Måske findes løsningen et helt andet sted uden for DR eller Christiansborg.
Hvis nu ældre mennesker, som ikke er fortrolige med nettet, har børn eller børnebørn, som kan hjælpe dem til at komme i gang, så kan børn og børnebørn måske til gengæld hjælpe den ældre generation og dermed selv også bedre forstå den verden, som deres forældre og bedsteforældre er rundet af.
Og måske finde glæden ved at genoptage noget så gammeldags som at skrive et brev – måske et gækkebrev?
Læs hele afgørelsen her: