Jeg vil først lige bringe læseren tilbage til podcasten 'Hvis du vil vide mere' fra avisen Jyllands-Posten den 8. august i år. Emnet er: Hvad vil Kamala Harris, og den indledes med følgende lille replikskifte:
Værten på podcasten siger forud for sit interview med journalist og USA-kender David Trads sådan:
”Jeg synes egentlig også, at det hører med i præsentationen af dig, at du hader Donald Trump og håber, at Kamala Harris bliver USA’s næste præsident. Er det ikke korrekt forstået?”
David Trads: ”Jo, det er faktisk korrekt forstået.”
På klar vis får avisen og den medvirkende slået fast, at David Trads både er journalist, og at han har personlige holdninger til, hvem der bør vinde det præsidentopgør, som han skal i radioen for at tale om. David Trads har hyppigt i lang tid offentligt ytret sin stærke, negative holdning til Trump.
I juni var David Trads gæst i DR’s program P1 Orientering. Her skulle han analysere den debat, som ventede samme dag mellem Donald Trump og daværende præsidentkandidat for Demokraterne Joe Biden. En lytter klagede over indslaget til DR. Lytteren kritiserede, at DR netop ikke valgte at oplyse, at David Trads åbenlyst støtter den ene kandidat i valgkampen.
Lytteren henviste til, at DR selv lægger op til i sine etiske retningslinjer, at man skal deklarere kilder blandt andet med deres personlige holdninger og være kritisk med at give dem autoritet ved betegnelsen ’ekspert.’ Som der står: ”Præsenter i stedet medvirkende med relevante oplysninger om deres faglige baggrund, stilling, tillidsposter eller personlige holdninger. Så har brugerne selv mulighed for at vurdere vedkommendes udsagn, analyser eller kommentarer.”
Men DR gav ikke lytteren medhold. Den vurdering er jeg ikke enig i.
Det må netop være i en situation, hvor David Trads er bedt om at analysere de to præsidentkandidaters styrker og svagheder forud for en debat, relevant at nævne, at kommentatoren har udtrykt klare holdninger til fordel for den demokratiske kandidat. Hvis ikke det gælder i denne konkrete situation, har jeg svært ved at se, hvornår bestemmelsen så overhovedet måtte være relevant.
Sagen drejer sig derfor ikke om, hvorvidt DR kan bruge David Trads som analytiker og kommentator. Det kan DR sagtens. Men DR bør bare oplyse, hvor USA-kommentatoren står.
Så længe DR etisk holder fast i et princip om, vigtigheden af at deklarere kilders holdningsmæssige ståsteder, så udvander det troværdigheden af dette princip, når DR undlader det i en situation som denne, hvor det – efter min opfattelse – er indlysende relevant. Netop fordi den medvirkende ekspert ikke har lagt skjul på sin holdning til spørgsmålet. Den 23. oktober sagde samme David Trads til Radio4:
”Når jeg er reporter, journalist, som dækker, hvad der foregår i USA, så mener jeg ikke, at jeg har nogen bias. Når jeg er kommentator, så vil jeg godt medgive, at jeg jo helt åbenlyst jo mange gange har sagt og skrevet og fortalt, at jeg synes, at det vil være en katastrofe for Verden, for USA og for Danmark, hvis Trump bliver præsident. Så det er jo det, man kalder for en bias.”
Godt at David Trads deklarerer sig selv. Så mangler DR bare at gøre det.
Klummen står for lytternes og seernes redaktørs holdning og tegner ikke DR