I sommer bragte DR på alle platforme en historie om et forbud mod salg af energidrikke i Danmark til unge under 16 år. Sådan ét skulle findes i Norge.
Historien kørte fra morgenstunden i radioaviserne, i TVA Live og i to artikler på dr.dk. Bryggeriforeningen kontaktede på dagen, hvor historien blev bragt på alle platforme, DR og sagde, at oplysningen ikke var rigtig. Det er ikke forbudt at sælge energidrikke til unge under 16 i Norge, sådan som DR havde oplyst. Alligevel blev oplysningen ved med at optræde bl.a. i en række Radioaviser og TV Avisen kl. 18.30
Siden klagede Bryggeriforeningen over, at DR havde bragt den fejlagtige oplysning og endte med at kontakte mig om sagen. Min opfattelse er ikke den samme som DR’s. Når en kilde henvender sig med en påstand om, at en oplysning er forkert, bør DR undersøge det i hvert enkelt konkret tilfælde. Det gjorde DR også. I denne sag var det en – viste det sig – forkert oplysning om lovgivningen i Norge, som DR havde fået fra norske myndigheder. Jeg finder det problematisk, at når DR nu på baggrund af henvendelsen fra Bryggeriforeningen satte sin egen undersøgelse i gang, så også samtidig valgte at fortsætte med at bringe den oplysning, som DR på det tidspunkt selv ville eftertjekke rigtigheden af. Det handler, som jeg ser det, ikke om at DR skal trække udgivelser tilbage, fordi en kilde henvender sig. Men jeg synes, at DR burde have afholdt sig fra at nævne et forbud i Norge, når man nu var i gang med at tjekke, om der nu faktisk også var et forbud i Norge.
Der var oven i købet ikke tale om en afgørende oplysning for historien. Derfor synes jeg, at DR burde have undladt at køre videre med oplysningen, ind til DR var helt sikker på, hvad der var korrekt, og DR eventuelt havde fået bekræftet oplysningen, man var i gang med at efterprøve. Nu viste den sig faktisk at være forkert.
DR sætter et tungt medietryk, når man ruller sine historie ud på alle platforme i løbet af en dag, og derfor bør man også være villig til løbende at justere oplysninger i en sag, - især når man har valgt at efterprøve rigtigheden af en påstand, som en partskilde har sat spørgsmålstegn ved. DR erkendte fejlen og rettede på DR’s side for Fejl og Fakta og i artiklerne om sagen. Dermed har DR rettet fejlen i henhold til sine egne etiske retningslinjer. Det er jf. DR’s etik den ansvarlige redaktør, der beslutter, om også en mindre fejl som denne rettes i radio og tv. Det valgte redaktøren ikke at gøre. Det er dog min klare holdning, at rettepolitikken i denne sag er utilstrækkelig. Jeg mener, at DR burde rette fejlen alle de steder, hvor den havde været bragt, det vil sige i radioavisen, TV Avisen 18:30 og DRTV. Og det fører til den anden del af min kritik. Kun få brugere ser DR’s Fejl og Fakta-side i forhold til de mange, der har hørt den fejlagtige oplysning i radioen eller set den på TV. Min pointe er for mig ren logik: At hvis en fejl optræder på tv og i radio bør fejlen også rettes i tv og på radio. Faktisk alle de steder, hvor den har været bragt.
De klassiske medier er under stigende pres, fordi nettet flyder over med alle mulige løsagtigheder. Derfor bør medier, der bekender sig til åbenhed, redelighed og grundighed styrke sine muligheder for at bringe korrekt information, og det gør man ved at vedkende sig fejl – store eller små – og ikke mindst sikre at de er så tydelige som muligt. Faktuelle fejl er nemme at rette, og det kan kun styrke troværdigheden, at rette hver gang det sker – og så tydeligt som muligt.
Klummen udtrykker lytternes og seernes redaktørs opfattelse og tegner ikke DR.