’Rewilding’.
Det engelske ord var jeg ikke rigtig bekendt med før i slutningen af det forgangne år. Det er der derimod mange DR’s seere og læsere, som er.
Ordet vækker stærke følelser. På dansk kan det bedst oversættes til et forsøg på at føre den nuværende natur tilbage til noget oprindeligt og vildere. Men det er ikke markerne og skovene, som optager kritikerne allermest. Det er de køer og heste, som lever i de nye naturnationalparker, som Folketinget har vedtaget. En del vrede brugere mener, at denne nye naturfilosofi fører til vanrøgt af dyrene. Tusinde har tilsluttet sig grupper på Facebook, som er vendt imod ’rewilding’.
Både et indslag i Deadline og en artikel på dr.dk førte til klager.
Det virkede især på nogle som en rød klud, da Deadline på DR2 havde afsat hele programmet den 26. november til en ny, dansk dokumentarfilm om ’rewilding’. En hel gruppe mennesker klagede til DR, og én af de afviste gik videre og ankede DR’s svar til lytternes og seernes redaktør.
Heller ikke jeg gav medhold.
DR har ikke og bør heller ikke have en holdning til, om rewilding er godt eller skidt. Men det var heller ikke i bund og grund det, der var på spil her. Kritikerne af rewilding føler sig overset og deres kritik tilsidesat, og på den anden side er det helt essentielt, at DR har ret til selv at redigere sine programmer uden at skulle gøre det under hensyntagen til særinteresser.
Deadline var ikke skævt redigeret, som påstanden lød.
En stor del af programmet gik netop med at fremføre kritikernes argumenter, sådan som de var vist og gengivet i dokumentarfilmen om rewilding. Der blev bragt klip fra filmen med interview af kritikere og fra borgermøder. Blandt andre en sekretariatsleder fra foreningen ’Hestens Værn’ medvirkede i DR-studiet.
Tilfældigvis bragte DR nogenlunde samtidig med kritikken af Deadline en lille artikel om, at politiet på Bornholm havde droppet en politianmeldelse om vanrøgt af bisonokser i naturområdet Almindingen på øen. Også det førte til klage og anke fra foreningen ’Stop vanrøgt af dyr bag hegn’, som stod bag politianmeldelsen. Heller ikke denne klage fik medhold. Foreningen mente, at den burde have været hørt i forbindelse med omtale af sagen, da DR skrev om, at politiet opgav at gå videre med anmeldelsen.
DR har den redaktionelle ret til at bestemme over sit eget stof. Hverken dyreværnsforeninger, borgere eller ministre kan påkalde sig retten til at mene, at DR kan tvinges til at oplysninger, som andre mener skal med. Det er helt centralt, at et frit medie selv kan vælge, hvilke emner, man vil beskæftige sig med og hvordan. Men redigeringsretten betyder selvfølgelig ikke, at DR er hævet over sine etiske retningslinjer. For eksempel at en part, som bliver angrebet og kritiseret, kommer til orde. DR bør stille sig kritisk både over for tilhængere og modstandere af revilding for at afprøve argumenterne.
I tilfældet fra Bornholm, kan DR godt kortfattet referere en afgørelse fra Bornholms Politi uden at en forening har krav på omtale.
DR kunne have talt med foreningen. Den kunne have gjort meget ud af sagen. Men det springende punkt er netop, at det er et valg. Og DR overtræder ikke sin egen etik ved at skrive en kortfattet artikel, som konstaterer, at sagen er slut.
For hvis først et frit medie ikke selv kan vælge, hvordan artiklen skal redigeres, så er mediet netop ikke frit.
I et demokrati hører retten til at kritisere for eksempel DR så meget, man vil.
Redaktionelle valg kan altid diskuteres. Det er ikke en objektiv målestok. Et valg medfører altid fravalg af noget andet.
Men netop i 2022 har jeg modtaget ekstra mange klager med et ene tilfælles, at nogen har villet redigere DR.
Navnlig Donald Trump og de høringer, som foregik i sommer, har ført til påstande om, at DR var partisk, hvis ikke man tog det ene eller andet argumenter eller den ene eller anden kilde med.
Der er langt fra Kongressen i Washington D.C. og til Almindingen på Bornholm. Men fælles for kritikken er, at DR bestemmer selv.
Om det er Trump eller vilde køer og heste, det drejer sig om, så er det ikke den personlige holdning, der skal være styrende. Der har ikke har været hold i påstandene om, at DR var partisk og ude over kanten af sine egne etiske retningslinjer.
Derfor.
Du kan læse om de to ankesager om rewilding her.
Klummen er ikke udtryk for DR’s holdning, men tegner alene lytternes og seernes redaktørs opfattelse.