Klage over vildledning i Kontant: TV i sort den 6. marts 2012. Afgjort den 1. maj 2012. Afvist.

Den 6. marts 2012 behandlede Kontant den svenske tv-udbyder Boxer og den række af problemer, som mange seere har haft med at modtage TV2 siden overgangen fra analogt til digitalt tv den 11. januar 2012. Allerede samme aften sendte en teleanalytiker en lang klage, fordi han mente, at udsendelsen var præget af fejl og flere steder var direkte vildledende.

Den 6. marts 2012 behandlede Kontant den svenske tv-udbyder Boxer og den række af problemer, som mange seere har haft med at modtage TV2 siden overgangen fra analogt til digitalt tv den 11. januar 2012. Allerede samme aften sendte en teleanalytiker en lang klage, fordi han mente, at udsendelsen var præget af fejl og flere steder var direkte vildledende. Han mente bl.a., at udsendelsen fejlagtigt gav indtryk af, at Boxer havde monopol på tv-signalet for TV2, at det var gratis at modtage DR, at et interview med professor Knud Erik Skouby var uforsvarligt klippet og at fremstillingen af indtægtsfordelingen mellem TV2 og Boxer var misvisende. Den 9 marts medgav DR, at det kunne have fremgået tydeligere, at DR var licensbetalt og ikke gratis, men afviste de øvrige klagepunkter. Efter endnu en korrespondance mellem DR og klager, valgte klager den 23. marts, at anke sagen til lytternes og seernes redaktør. Redaktøren konkluderede: "Klagers kritik kan i hovedsagen afvises, alene fordi han fejlfortolker udsendelsens præmis og tillægger udsendelsen et indhold, den vitterligt ikke har. I udsendelsens fremstilling anvendes et par forenklinger og en skarp redigering af en ekspert-udtalelse. Efter en nærmere gennemgang heraf er det min konklusion, at disse forenklinger og den skarpe vinkling ligger indenfor rammerne af det redaktionelt forsvarlige. Jeg indstiller derfor, at klagen afvises."

Du kan læse hele klagesvaret her.