Klage over udtalelse i Aftenshowet. Afgørelse den 19. maj 2009. Medhold.

Den 4. december indeholdt Aftenshowet på DR1 en samtale i studiet med udgangspunkt i Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse i Socialdemokraterne. I diskussionen fortalte en af de medvirkende - Mads Christensen - en historie, hvor han bl.a. refererede til, at "... de ville have perkerne væk fra stranden".En klager fandt det kritisabelt, at DR ikke tog afstand fra en sådan udtalelse fra ...

Den 4. december indeholdt Aftenshowet på DR1 en samtale i studiet med udgangspunkt i Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse i Socialdemokraterne. I diskussionen fortalte en af de medvirkende - Mads Christensen - en historie, hvor han bl.a. refererede til, at "... de ville have perkerne væk fra stranden". En klager fandt det kritisabelt, at DR ikke tog afstand fra en sådan udtalelse fra en medvirkende. Redaktionen svarede, at udtalelsen var gæstens eget ansvar. Klageren gik herefter videre til lytternes og seernes redaktør, som i sin indstilling fremhævede, at der skulle tages stilling til to spørgsmål - dels om udtalelser i et program alene er gæstens ansvar og dels om det er tilladeligt at bruge ordet "perkerne" i den omtalte sammenhæng. I indstillingen fastslås, at DR naturligvis ikke har noget ansvar for de medvirkendes meninger mv. Men DR har et ansvar for, at ingens ære krænkes uberettiget i en udsendelse. DR kan således ikke bare i enhver situation afvise kritik af medvirkendes udtalelser. Heller ikke de medvirkende må unødvendigt krænke nogens ære eller bruge nedsættende ord. I konklusionen hedder det: "Det var beklageligt, at udtrykket "perkerne væk fra stranden" blev brugt af en medvirkende i Aftenshowet.  Det bør meddeles de involverede. Konklusionen bør være tilgængelig på dr.dk."