Klage over udsendelsen Ha’ det godt sendt på DR1. Afgørelse den 28. november 2009. Delvist medhold.

Ha’ det godt den 8. september handlede om kvaliteten af den luft, vi indånder. Man lavede blandt andet et forsøg i Klimakammeret på Aarhus Universitet for at belyse, hvad der er farligst: Ciga-retrøg eller udstødning fra en dieselbil. En klager fra Danmarks Rygerforening mente, at forsøget var misvisende, fordi...

Ha' det godt den 8. september handlede om kvaliteten af den luft, vi indånder. Man lavede blandt andet et forsøg i klimakammeret på Aarhus Universitet for at belyse, hvad der er farligst: Ciga-retrøg eller udstødning fra en dieselbil. En klager fra Danmarks Rygerforening mente, at forsøget var misvisende, fordi der ikke var taget højde for partikler mindre end 0,3 mikrometer, som der findes rigtig mange af i dieseludstødning. Redaktionen fandt ingen grund til en berigtigelse. Klagen blev herefter sendt videre til lytternes og seernes redaktør. Han fandt, at der ikke var basis for at beskylde DR for vildledning, da programmets omdrejningspunkt var, at såvel bilos som cigaretter er meget farlige, ligesom den særlige problematik vedr. de meget små partikler blev grundigt omtalt. Aarhus Universitet fastholdt samtidig det relevante i målingen, der viste, at det er mere usundt at opholde sig i et rum, hvor tre cigaretter ryger sig selv på en halv time end i et rum, hvor en dieselmotor leder sin udstødning ud i en halv time. Selvom der således ikke var grundlag for en berigtigelse, blev det indstillet, at redaktionen på programmets website præciserede, at målingen kun omfattede partikler over 0,3 mikrometer.