Kl. 20.00 søndag den 22. og 29. maj sendte DR1 krimiserien Maria Wern: Stum sidder Guden. Den 30. maj klagede en seer til DR, da hun mente serien havde været alt for voldelig og uhyggelig til at blive sendt på DR1 en søndag aften kl. 20.00. Den 10. juni 2011 afviste DR klagen med den begrundelse, at DR1 ikke kan appellere til alle DR's brugere hele tiden. Den 1. juli 2011 ankede klager sagen til lytter- og seerredaktøren. Redaktøren konkluderede, at der ikke var grundlag for helt at afskære DR fra at sende en serie som Maria Wern: Stum sidder Guden søndag aften kl. 20.00. Den var ikke voldsommere i sit udtryk end flere af de andre drama-serier, som DR det sidste par år har sendt søndag kl. 20.00. Med et sådant sendetidspunkt kræves imidlertid tydelig information, hvis serien er uegnet for børn. Derfor var det beklageligt, at DR hverken i en speak, i programoversigterne eller på dr.dk havde gjort opmærksom på, at denne serie faktisk var uegnet for børn. Redaktøren indstillede, at DR skulle "tjekke sine procedurer omkring sådanne advarsler."
Klage over krimiserien Maria Wern: Stum sidder Guden på DR1 søndag den 22. og 29. maj kl. 20.00. Afgjort den 25. august 2011. Delvist medhold.
Kl. 20.00 søndag den 22. og 29. maj sendte DR1 krimiserien Maria Wern: Stum sidder Guden. Den 30. maj klagede en seer til DR, da hun mente serien havde været alt for voldelig og uhyggelig til at blive sendt på DR1 en søndag aften kl. 20.00.