Søndag den 17. marts bragte Deadline på DR 2 et interview med forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Interviewet blev i de efterfølgende uger genstand for omfattende debat i medierne.
Lars Hedegaard klagede d. 10. juni til DR over den behandling, han havde fået i interviewet. Da redaktionen afviste kritikken, sendte Lars Hedegaard den 30. juni sagen videre til lytternes og seernes redaktør.
Lars Hedegaard klagede over tre konkrete forhold i forbindelse med interviewet. For det første klagede han over, at programmets vært påstod, at en af Lars Hedegaards kilder i en bog fra 2003, Serge Trifkovic, er krigsforbryder. For det andet klagede han over, at intervieweren påstod, at denne Trifkovic var bogens eneste kilde til tolkningen af en specifik erklæring. For det tredje klagede Lars Hedegaard over, at værten i udsendelsen påstod, at Lars Hedegaard "bliver mere og mere isoleret, selv blandt de argeste islamkritikere."
Lytternes og seernes redaktør afviste Lars Hedegaard på samtlige klagepunkter, idet han konkluderede:
"Vedrørende præsentationen af Trifkovic bør kritikken afvises. Trifkovic præsenteres som rådgiver for en krigsforbryder. Det er en relevant kendsgerning at fremhæve i et kritisk spørgsmål.
Vedrørende diskussionen om tolkningen af Mekka-erklæringen og spørgsmålet om Hedegaards isolation, er der tale om udlægninger, som kræver at den kritiserede part har direkte mulighed for at svare, kommentere og afvise. Det var netop, hvad der skete. Netop som led i kritiske spørgsmål var de nævnte forhold helt relevante at fremdrage.
Ofte betyder en kritisk, pågående og insisterende udspørgen, at den interviewede bliver bedre, skarpere og mere præcis i sine svar. Det skete ikke i dette tilfælde. Således indeholder Lars Hedegaards indlæg i klagesagen netop en række af de forhold, han kunne have brugt i selve interviewet. Det betyder imidlertid ikke, at hverken spørgsmål eller interviewform var forkert.
Netop en så markant samfundsdebattør som Hedegaard kan og bør udsættes for kritisk udspørgen. Det er en vigtig del af den frie debat. Alle de spørgsmål, der blev stillet i interviewet, var relevante som led i en sådan udspørgen. Havde Hedegaard svaret med alle de argumenter, han har omtalt under klagesagen, var det muligvis blevet en bedre og mere spændende diskussion. Det sker imidlertid jævnligt, at man som debattør kan ærgre sig over noget, man i en live-debat ikke fik fremført. Til det er i denne sammenhæng kun at sige: Debatten går videre."
Hele afgørelsen kan læses her.