Den 23. maj bragte TV-Avisen kl. 21.00 et kort indslag om rydningen af Søminedepotet, som et par dage forinden var blevet besat af op mod 800 personer. Af speaken i indslaget fremgik det, at Søminedepotet, samme dag, var blevet "ryddet for 800 aktivister" og at besættelsen "har medført store skader." Den 23. maj klagede en seer som mente, at indslaget videregave helt forkerte oplysninger om antallet af aktivister ved rydningen og omfanget af hærværk på Søminedepotet. Den 25. maj afviste redaktionen klagen. Den 27. maj bad klager lytternes og seernes redaktør behandle sagen. Han konkluderede, at det var forkert, da TV-Avisen oplyste, "at 800 aktivister var blevet ryddet fra Søminedepotet i København, da der".. kun var 11 aktivister tilbage ved rydningen." På basis af billeder fra før, under og efter besættelsen fandt han dog ikke, at der var "tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV-Avisens brug af formuleringen "store skader".TV-Avisen beklagede herefter den forkerte oplysning om politiets rydning i en artikel på Fejl og Fakta på dr.dk/nyheder.
Klage over indslaget "Besættelse: Søminedepotet ryddet" i TV-Avisen kl. 21.00 den 23. maj 2011. Afgjort den 14. juni 2011. Delvist medhold.
Den 23. maj bragte TV-Avisen kl. 21.00 et kort indslag om rydningen af Søminedepotet, som et par dage forinden var blevet besat af op mod 800 personer. Af speaken i indslaget fremgik det, at Søminedepotet, samme dag, var blevet "ryddet for 800 aktivister" og at besættelsen "har medført store skader."