Deadline brugte - i følge klageren - to politiske redaktører der alene roste udspillet fra Skattekommissionen. Klager oplevede det som indoktrinerende og løgnagtigt. Bl.a. blev der klaget over, at konsekvensen for de fattigste eller unge på SU ikke blev omtalt. Klager mente også, at det var ensidigt at man i et indslag fra Christiansborg kun hørte partier, som ønsker lettelser i topskatten. Redaktionen afviste sagen, som herefter blev anket. I sin indstilling konkluderede lytternes og seernes redaktør, at det var en fuldt forsvarlig redaktionel disposition, at to politiske redaktører blev bedt om at komme med deres vurderinger af det politiske forløb omkring de kommende skatteforhandlinger. At der i et live-interview blev sagt, at folk der boede til leje ville få fordel kunne ikke siges at være en fejl - et sådant udsagn vil normalt blive opfattet som en "alt andet lige"-betragtning. Formuleringen om, at der blev brugt flest penge på at "lette i bunden", var heller ikke forkert. Endvidere blev spørgsmålet om den sociale balance faktisk omtalt en række gange og det faktum, at SU-spørgsmålet ikke blev omtalt i netop den udgave af Deadline, var ikke principielt kritisabelt. Med hensyn til den manglende kommentar fra SF og Enhedslisten hed det i indstillingen: "Det er korrekt, at der ikke var nogen direkte kommentar fra SF. Seerne fik imidlertid det indtryk, at SF var rede til at forhandle på basis af betænkningen. Det var da også netop, hvad gruppeformand Ole Sohn havde givet udtryk for i løbet af dagen. Det havde været naturligt, hvis der også havde været en kommentar fra Enhedslisten, men man kan ikke kræve, at en sådan kommentar nødvendigvis skal medtages." Lytternes og seernes redaktør fandt således ikke, at der var sagligt belæg for den voldsomme kritik og indstillede derfor, at klagen blev afvist.
Klage over indslag om skat i Deadline 22.30. Afgørelse den 31. marts 2009. Klagen afvist.
Deadline brugte - i følge klageren - to politiske redaktører der alene roste udspillet fra Skattekommissionen. Klager oplevede det som indoktrinerende og løgnagtigt. Bl.a. blev der klaget over, at konsekvensen for de fattigste eller unge på SU ikke blev omtalt. Klager mente også, at det var ensidigt at man...