P1 bragte den 17. juni 2014 en feature om Jörg Meyer, der i 1978 blev fængslet i isolation for at spionere for DDR. Featuren rummede blandt andet klip fra en ny forestilling og et interview med Jörg Meyer.
Efter indslaget klagede historiker Martin Jensen til DR over, at portrætteringen af Jörg Meyer var ukritisk og indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.
Indstillingen gav i hovedsagen klager medhold. I udsendelsen forklarede en speaker, at formålet med Berlinmuren var ”at beskytte DDR’s indbyggere mod fascismen i vest.” Hvis en sådan påstand skal gengives, kræver det en meget klar kildeangivelse. DR bør derfor beklage, at påstanden helt utilsigtet kunne opfattes som en neutral speak.
I udsendelsen forklarede Jörg Meyer, at hans daværende kæreste ikke vidste, at hun medvirkede til spionage. Det burde imidlertid være fremgået af udsendelsen, at Østre Landsret i 1979 nåede til en helt anden konklusion, da den dømte Meyer og hans kæreste til henholdsvis seks års og halvandet års fængsel for spionage.
På den baggrund indstillede lytternes og seernes redaktør, at ovenstående korrektioner blev bragt på ’Fejl og fakta’-siden, udsendelsessiden og i en webartikel om forestillingen.
Hele afgørelsen kan læses her.