Klage over DR's dækning af tilbagetrækningen fra Afghanistan. Afgjort d. 30. august 2013. Afvist.

En seer klagede over DR's dækning af tilbagetrækningen af danske tropper fra Afghanistan, som vedkommende fandt misvisende.

En seer klagede over DR's dækning af tilbagetrækningen af danske tropper fra Afghanistan, som vedkommende fandt misvisende. Klageren var utilfreds med, at DR gentagne gange i tv og på dr.dk oplyste, at Danmark trækker sine kamptropper hjem, selvom der fortsat forbliver et mindre antal danske kamptropper i Afghanistan efter tilbagetrækningen.

Efter, at redaktionen flere gange havde afvist klagers kritik, ankede klager til lytternes og seernes redaktør, som konkluderede:

"Klager har i meget hårde vendinger bebrejdet DR, at der er givet fejlagtige oplysninger om den danske tilbagetrækning fra Afghanistan. Klager finder det således meget pinligt, at DR har talt om tilbagetrækning af de danske kamptropper. Kritikken er ikke rimelig. Man kan altid diskutere om forløb er beskrevet præcist nok, men i dette tilfælde har DR's dækning gang på gang understreget, at der efter tilbagetrækningen af kamptropperne stadig er mindre danske enheder tilbage, som fortsat kan risikere at komme i kamp. Samlet er disse sammenhænge blevet beskrevet fuldt forsvarligt. Jeg indstiller på den baggrund, at klagen afvises."

Hele afgørelsen kan læses her.