Under debatudsendelserne Kandidaterne på DR1 hhv. den 24. maj og den 31. maj og igen under den afsluttende debatrunde mellem alle spidskandidaterne den 4. juni henviste DR ved en række lejligheder til, at der på Facebook var debat under udsendelserne og mulighed for samtidig at følge DR1 live. Således kom der i denne debat på Facebook 2200 kommentarer og spørgsmål under den afsluttende partirunde den 4. juni. En mindre del af spørgsmålene blev brugt af studieværten under programmet. Denne brug af Facebook gav anledning til flere klager til DR. Kritikken gik på, at det var forkert, at et sådant privat firma og dets debat-platform blev direkte indblandet i DRs valgdækning. Redaktionen henviste til, at det var et eksperiment. En klager gik videre med sagen til lytternes og seernes redaktør, der i sin indstilling konkluderede: "DR bør overveje den rejste kritik. Når DR fortsætter sine forsøg med debatter og nye fællesskaber på medlemsbaserede sociale netværk (som f.eks. Facebook) er det vigtigt, at der også efterhånden udvikles klare redaktionelle retningslinjer på området. Det bør også overvejes, hvornår det er relevant at henvise til flere forskellige sociale netværk (så der ikke sker en forskelsbehandling) og det bør overvejes, om der er tilfælde, hvor der skal laves alternative tilbud i DR-regi." Generaldirektøren afviste imidlertid at tage stilling til indstillingen, under henvisning til at DRs overvejelser ikke var afsluttede.
Klage over brug af Facebook i debatprogrammerne før valget til Europaparlamentet. Afgørelse den 30. juni 2009. Klagen afvist.
Under debatudsendelserne Kandidaterne på DR1 hhv. den 24. maj og den 31. maj og igen under den afsluttende debatrunde mellem alle spidskandidaterne den 4. juni henviste DR ved en række lejligheder til, at der på Facebook var debat under udsendelserne og mulighed for samtidig at følge DR1 live. Således kom der i denne debat...