Klage over skjult reklame i Magasinet Penge den 15. februar 2011. Afgjort den 8. maj 2011. Delvist medhold.

Den 15. februar 2011 handlede Magasinet Penge om hvorledes de såkaldte bruttolønsordninger er opbygget. Som et gennemgående eksempel anvendte udsendelsen en virksomhed, der havde mange forretninger i kraft af multimedieskatten og bruttolønsordningen. Den 17. februar klagede en seer over, at der var tale om skjult reklame.

Den 15. februar 2011 handlede Magasinet Penge om hvorledes de såkaldte bruttolønsordninger er opbygget.  Som et gennemgående eksempel anvendte udsendelsen en virksomhed, der havde mange forretninger i kraft af multimedieskatten og bruttolønsordningen.  Den 17. februar klagede en seer over, at der var tale om skjult reklame. Den 30. marts afviste redaktionen klagen - bl.a. med den begrundelse, at virksomheden var blevet behandlet kritisk.  Den 26. april ankede seeren klagen til lytter- og seerredaktøren. Han konkluderede i sin indstilling:"Magasinet Penge den 15. februar indeholdt et brud på reglerne om skjult reklame i DR's Programetik. Det var velbegrundet, at udsendelsen brugte virksomheden Atea som gennemgående eksempel i en beskrivelse af de såkaldte bruttolønsordninger. Den særlige og lange fremhævelse af firmaets katalog var imidlertid ikke tilstrækkeligt redaktionelt begrundet. Dermed har DR i dette tilfælde ikke levet op til sine egne programetiske standarder."

Du kan læse hele redaktørens klagebehandling her.